Aspergers syndrom

Aspergers syndrom er en udviklingsforstyrrelse og en form for autisme. Den form for autisme de fleste kender, er infantil autisme. En af forskellene mellem infantil autisme og Aspergers er, at personer med Aspergers er normalt eller højt begavede, hvorimod personer med infantil autisme er normalt eller dårligt begavede. Mange kalder Aspergers en mild form for autisme. Det ville jeg ikke sige. Der er selvfølgelig forskelle mellem infantil autisme og Aspergers, men jeg synes, det lyder, som om personer med Aspergers ikke har rigtige udfordringer, når man kalder det en ”mild” form. Men måske er det bare mig, der ikke kan lide udtrykket. Det ved jeg jo ikke.

Jeg bliver tit spurgt om, hvad årsagerne er til at få Aspergers. Nu er jeg jo ekspert, men det jeg har læst, er, at det er genetisk og at vores hjerne bare fungerer på en anden måde. Det er medfødt og det er i hvert fald ikke sådan, at man blev opdraget på en forkert måde eller at det kunne være nogens skyld.

Men hvad for nogen symptomer er det så, man har, når man har Aspergers? Jeg synes faktisk, det er virkelig svært at forklare. Jeg fik jo først diagnosen, da jeg var 22. Så jeg voksede ikke op med at vide, hvilken af mine udfordringen var autistiske. Det er først nu, jeg læser om Aspergers og finder selv ud af, hvilke Aspergers symptomer jeg har. Men det skal jo ikke være sådan, at jeg bare lister alle Aspergers symptomer her, fordi dem kan I finde på mange sider. Så jeg prøver bare lige at forklare jer lidt, hvordan det er for mig at have Aspergers.

Jeg tror, min største udfordring er, at jeg virkelig har meget brug for struktur. Jeg kan ikke lide forandringer og det er sådan, at, hvis jeg skal noget nyt, så skal jeg helst vide alt, jeg kan vide om det, på forhånd. For eksempel når jeg er på ferie og vi skal noget, så vil jeg helst have alt planlagt dagen før. Eller endnu tidligere. Jeg skal vide, hvad vi skal, hvornår vi tager afsted, hvornår vi kommer tilbage, måske også hvad vi skal spise, hvem vi skal mødes med og alt andet, I kunne forestille jer. Ellers bliver jeg virkelig nervøs og kan ikke slappe af. Selv hvis vi bare tager til stranden, så vil jeg helst vide, hvor lang tid vi bliver der, og det er meget vigtigt for mig også at vide, hvad vi skal bagefter.

En anden virkelig stor udfordring er sociale ting. Og det indebærer meget, så det bliver kompliceret at forklare, men jeg skal nok prøve. Jeg kan for eksempel ikke lide at holde øjenkontakt. Jeg kan godt se meningen med det, men det føles bare ikke rart for mig. Jeg kan heller ikke lide small talk. Jeg forstår ikke, hvad man skal snakke om. Jeg synes, det ville give meget mere mening at snakke om ting, der virkelig betyder noget. Så er der også noget, jeg virkelig havde problemer med, da jeg var barn. Jeg var altid meget ærlig og kunne ikke forstå, at der var nogle ting, man ikke skulle sige, fordi de er uhøflige. Men det har jeg nok lært nu. En anden udfordring for mig er, at være i sammen med flere mennesker. Jeg kan ikke finde ud af, hvornår jeg skal sige noget, så jeg siger bare ingenting. Jeg har læst, at mange med Aspergers har svært ved at sætte sig ind i andres tanker og følelser og ved at aflæse ansigtsudtryk. Jeg ved ikke om jeg har problemer med det, men jeg kan I hvert fald sige, at jeg godt kan finde ud af, hvad andre føler. Især når andre bliver ked af det, så føles det, som om jeg kan føle, hvad de føler. Jeg har ingen idé, om det har noget med Aspergers at gøre, men jeg synes i hvert fald, at jeg kan være meget sensitiv.

Nåh ja, så glemte jeg næsten noget. Mange med Aspergers har også problemer med sanseindtryk. For mig er det sådan, at jeg kan have svært med lys og lyde. Jeg får tit ondt i hovedet om sommeren, når solen skinner for meget. Og så synes jeg, det er meget ubehageligt, når der er høj musik eller når der er mange, der snakker på sammen tid. Har I været til Joe and the Juice før? Der er der så høj musik, at jeg slet ikke kan koncentrere på en samtale. Jeg ville heller aldrig kunne forestille mig at tage til en koncert. Men det meste af tiden kan jeg altså godt klare mig, så jeg tror nok der er mange andre med Aspergers, der har værre problemer med sanseindtryk.

En virkelig dejlig ting ved Aspergers er, at mange har særinteresser. Jeg ved ikke helt om man kan kalde det en særinteresse, men jeg er virkelig god til sprog. Jeg er jo tysker, så jeg taler selvfølgelig tysk og så har jeg lært engelsk, latin, spansk og italiensk i skolen. Før jeg tog på højskolen i Danmark, begyndte jeg så at lære mig selv dansk. Jeg lærte næsten al grammatik i fire måneder og jeg kunne forstå næsten alt efter at have været i Danmark i et halvt år, selvom undervisningssproget på vores højskole var engelsk. Jeg kunne rigtig godt tænke mig at lære endnu flere sprog. Så ja, jeg er i hvert fald meget interesseret i sprog.

Det her var nok kun en lille indblik i, hvad Aspergers er, men det er jo også bare det min blog handler om, så jeg håber I læser videre.