Aspergers og uddannelse

Da jeg begyndte at studere, vidste jeg ikke, at jeg har Aspergers. Det endte så med, at jeg blev sygemeldt i flere måneder i mit tredje semester. Jeg vidste bare ikke, hvordan jeg skulle passe på, at det hele ikke bliver for meget for mig.

Et halvt år før jeg begyndte at læse, fik jeg derudover en depression. Jeg fik noget medicin og så havde jeg det godt få uger før studiestart. Men så blev jeg nødt til at stoppe med min medicin på grund af nogle bivirkninger. Samtidig med at jeg begyndte mit studie og skulle vænne mig til denne nye situation, kom depressionen så tilbage. Det var ikke lige den bedste start på universitetet.

Jeg var dog meget heldigt med mit studie, fordi meget af det, vi lærte der, havde jeg allerede lært på højskolen, jeg gik på før. Mit studie er en blanding mellem designprocesser, projekt management, markedsføring, økonomi og meget mere. Alt, der handlede om design og projektledelse, havde jeg allerede erfaring med. Så den faglige del af studiet var egentlig ret nem for mig. Jeg tror, at det var den eneste grund til, at jeg kom igennem mit første år. Men alt det sociale var virkelig hårdt!

Jeg læser på et erhvervsakademi, så vi er ikke særlig mange i en klasse. Jeg var derudover i en engelsktalende klasse, så vi var endnu færre. Når vi alle sammen var der, var vi omkring 15. Jeg følte mig virkelig som en outsider. Der var bare ingen, jeg virkelig snakkede med. Jeg hadede virkelig at være der, men det var værst, når vi havde en pause. Jeg vidste slet ikke, hvad jeg skulle gøre og hvem jeg skulle snakke med. Der var jo ingen regler for, hvordan man skulle forholde sig i pausen, så jeg kunne slet ikke finde ud af det.

I mit tredje semester havde vi igen noget gruppearbejde. Jeg var i en gruppe med virkelig søde og meget forstående danskere, men jeg havde det bare ikke godt i gruppen. Det hele gik bare virkelig dårligt. Hver morgen ville jeg ikke til universitetet og jeg blev nok også lidt depressiv igen. Det endte så med, at jeg blev indlagt, fordi jeg havde det for dårligt. Jeg fik derfor lov til at lave en skriftlig opgave alene i stedet for gruppearbejdet med de andre. Ugerne efter at jeg blev udskrevet gik ok, men på et tidspunkt blev jeg igen virkelig udmattet. Jeg sagde til en veninde, at jeg virkelig gerne bare vil have en pause fra det hele. Hun spurgte mig så, hvorfor jeg ikke tog en pause fra mit studie og fortsat året efter. Hele mit første år på studiet blev jeg spurgt det mange gange, men jeg ville aldrig. Men den her gang, hvor min veninde foreslog det, vidste jeg pludselig, at det var præcis det, jeg skulle. Få dage efter blev jeg sygemeldt.

Jeg tror, alt det med indlæggelsen og de her depressive faser i mit tredje semester kunne jeg sikkert have været undgået, hvis bare jeg havde vidst, at jeg har Aspergers. Jeg tror diagnosen hjælper mig virkelig meget med mit studie i fremtiden, fordi jeg kan finde ud af, hvornår alt bliver for meget for mig og hvornår jeg skal passe på mig selv.