Hvad lærere skulle vide om Aspergers

I sidste uge har jeg skrevet et indlæg om min skoletid. Ideen til det fik jeg, fordi en af mine veninder har spurgt ind til det på grund af hendes læreruddannelse. Et af spørgsmålene var, hvordan lærere kunne have hjulpet mig i min skoletid. Svarene til det vil jeg dele med jer i det her indlæg.

Autister er forskellige

Det er meget vigtigt for mig at sige, at alle autister er forskellige. Så det betyder, at jeg kun skriver ud fra mine egne erfaringer og om, hvad der er vigtigt for mig. Det kan være, at andre har brug for noget helt andet. Jeg er sikkert på, at andre autister ville kunne tilføje meget til den her tekst. Så hvis I har noget, I tænker, er meget vigtigt for lærere at vide, så ville det være virkelig dejligt, hvis I skrev en kommentar enten her på min blog eller på Facebook

Vær åben og forstående

Hvis jeg tænker over negative ting fra min skoletid, husker jeg altid en bestemt lærer. Som jeg allerede har skrevet i mit blogindlæg ”Aspergers og skole”, har jeg været virkelig god til spansk. Derfor mente min lærer, at jeg skulle sige ekstra meget i undervisningen. Han prøvede for eksempel tit at få mig til at stå foran klassen og gennemgå med klassen nogle eksamener, vi havde haft, fordi jeg kendte for det meste alle svar. Jeg var ikke særlig vildt med det og jeg rakte aldrig selv hånden op for at sige noget. Og derfor sagde læreren til min mor, at jeg var asocial. Han mente, at jeg havde ansvar for at dele min viden med andre. Jeg ved godt, at det nogle gange er svært ikke at dømme andre. Man bilder sig tit ind, at man kender alle og ved, hvorfor de opfører sig, som de gør. Men jeg ville bare ønske mig, at især lærere var mere åbne, nysgerrige og forstående. Hvis min lærere for eksempel havde spurgt mig, hvorfor jeg ikke ville sige noget i undervisningen, og hvis jeg havde haft muligheden for at forklare mig selv, er jeg sikkert på, at han ville have tænkt helt anderledes om mig. Autister tænker tit alt for meget over tingene og har svært med nogle ting, der er helt nemme for neurotypiske. Lærere skulle bare tro på, at vi har nogle gode grunde til vores måde at være på, og acceptere det.

Støtte i pauserne

Noget, jeg tit hører fra andre autister og også godt kan genkende fra mig selv, er, at pauserne kan være meget komplicerede. Pauser har for det meste ikke noget struktur og autister kan godt have svært ved at forstå sociale spilleregler. For mange autister kunne det derfor være en god ide at få noget støtte fra lærerne. I mit sidste indlæg har jeg for eksempel skrevet om, at jeg aldrig kunne forstå, hvordan jeg kunne være med til at spille bordfodbold i pauserne. Hvis min lærer bare havde forklaret mig, hvad jeg skulle have gjort, ville det have været meget nemmere.

For nogle autister kan det også være, at de ikke har overskud til at være sammen med andre i pauserne. Så er det vigtigt, at lærerne hjælper den autistiske elev med at finde et roligt sted, hvor man kan slappe af og få energi.

Ønsker om struktur og detaljer

I de sidste uger har jeg virkelig lagt mærke til, at jeg ville ønske mig, at mine lærere bedre kunne forstå, hvor meget struktur betyder for mig. Jeg kunne for eksempel virkelig godt tænke mig nogle cheatsheets til alt muligt, sådan at jeg kunne finde en løsning til opgaverne ud fra det. Hvis vi får sådan noget, så er det altid gemt i en masse forvirrende præsentationer. Og det kan jeg slet ikke overskue. Det er også virkelig vigtigt for os autister, at vi kender mange detaljer og får præcise opgaver. Det sker tit på mit studie, at vores opgaver er helt for ukonkrete. Jeg ville måske kunne gætte mig frem til måske at forstå, hvad vores lærere mener, men jeg vil ikke skulle interpretere noget i en opgave.

Planer er vigtige

Autister har ikke kun brug for struktur og detaljer men også for planer. Jeg synes for eksempel, at det er virkelig svært at sidde i undervisningen og ikke vide, hvad vi kommer til at lære om. På mit studie præsenterer vores lærere heldigvis altid en dagsplan i starten af undervisningen. Og det beroliger mig bare virkelig meget.

Ro i klasselokalet

Lærere skulle virkelig sørge for, at det altid er stille i klasselokalet. Jeg har et eksempel fra mit studie. Min skoletid er alt for lang til siden for at finde eksempler 😉 I vores klasse sker det tit, at nogle af de andre studerende stadig snakker om en opgave og læreren begynder alligevel at undervise. Sådan noget kan jeg slet ikke have. Som mange andre autister er jeg meget lydfølsom. Så det betyder, at jeg ikke kan sortere uvigtige lyde fra. Lærerne skulle i alle klasser sørge for, at der er ro. Men når der er nogen med autisme i klassen, er det bare ekstra vigtigt.

Spørg

Jeg synes, en af de vigtigste ting for at have en god skoletid er god kommunikation mellem lærerne og autistiske elever eller deres forældre. I min skoletid var der aldrig nogen, der spurgte ind til noget. Selv da jeg nægtede at gå til en eksamen, da jeg ikke kom så tit til skolen længere og da jeg endda skiftede en klasse, fordi jeg ikke kunne holde til at være i den gamle, var der aldrig nogen, der spurgte ind til, om der var noget galt eller om lærerne kunne hjælpe mig. Jeg håber virkelig, at der er nogle lærere, der er bedre til det.

1 kommentar til “Hvad lærere skulle vide om Aspergers”

  1. Jeg vil tilføje kravene om at stå på en scene og lave skuespil. Ja – jeg kan huske replikkerne bedre end nogen anden, men det betyder ikke, at det ikke er grufuldt angstprovokerende at blive set på.
    Og… agere hjælpelærer bare fordi man er fagligt stærk er heller ikke vildt genialt fundet på. Jeg skuldre mig da nok ud uden ekstra ufrivillig fokus på det ..

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *