Hvordan får jeg et ledsagekort?

Et af mine mest autistiske egenskaber er, at jeg virkelig har brug for at vide præcis, hvad jeg skal gøre, når jeg skal noget nyt. Da jeg ville søge om et ledsagekort, kunne jeg ikke rigtig finde mange informationer om, hvordan man skulle søge og for eksempel hvor lang tid det tager, indtil man får svar. Jeg kunne godt forestille mig, at mange neurotypiske tænker, at man jo bare skal udfylde et ansøgningsskema og det er nemt nok. Men for mig er det meget mere kompliceret. Nu er jeg kommet igennem processen og tænkte, det kunne være en god ide at dele alle små skridt med jer.

For at kunne få et ledsagekort skal man både have et handicap og have brug for ”ledsage i forbindelse med færden i det offentlige rum”. Sådan står det i ansøgningen. Så vidt jeg ved, er det nemlig ikke nok for eksempel kun at have en autisme diagnose, fordi der jo også er mange autister, der godt kan klare sig uden ledsager. Ansøgningsskemaet, som man kan få på Danske Handicaporganisationers hjemmeside http://www.handicap.dk/brugerservice/ledsagekort/ består af to dele. Den ene skal man selv udfylde og den anden er en lægeerklæring. I lægeerklæringen skal lægen skrive, hvilken diagnose man har. Så skal han/hun sætte et kryds, at man virkelig har brug for ledsagelse. Jeg var lidt bange for at skulle snakke med min læge, fordi jeg ikke vidste præcis, hvad jeg skulle sige til ham. Men han spurgte bare, hvad jeg har svært ved og hvorfor jeg har brug for et ledsagekort. Jeg forklarede ham så, at jeg har svært ved alle nye og ukendte situationer. Til sidst skal lægen vælge om tilstanden er stationær, progredierende eller med mulighed for bedring. I mit tilfælde er tilstanden stationær, for Aspergers er jo et handicap, man har hele sit liv. Jeg tror, at det også er muligt, at sende en speciallægeerklæring ind, når man har sådan en, men det har jeg ikke erfaringer med. Der er også nogle undtagelser, hvornår det ikke er nødvendigt at indsende en lægeerklæring. Der står flere informationer på ansøgningsskemaet. I den del af ansøgningen, man selv skal udfylde, skal man først give nogle kontaktinformationer og så skal man beskrive, hvorfor man har brug for en ledsager. Den del syntes jeg, var sværest, fordi jeg jo ikke vidste, hvor præcis man skulle forklare det. Jeg skrev så, at jeg har svært ved nye ting, f.eks. tage en bus, jeg ikke er vant til eller være i lufthavnen alene. Jeg skrev også, at sådan nogle situationer gør mig nervøse og bange. Jeg ved stadig ikke, hvad de forventer, at man skriver, men det var i hvert fald fint nok for at jeg kunne få mit ledsagekort.

Den udfyldte ansøgning skal man så sende til den Danske Handicaporganisationers Brugerservice. Adressen kan man finde på ansøgningen. Og man skal ikke sende et pasfoto eller pengene endnu. Man får svar i et brev, om man fik bevilget ledsagekortet i løbet af ca 5-6 uger (inkl. postforsendelse). For mig gik det dog meget hurtigere. Jeg tror, jeg fik svaret 3-4 uger efter, at jeg havde sendt min ansøgningen.

Hvis man får en bevilling, får man et såkaldt stamkort. Der skal man indsætte sit pasfoto og klappe kortet sammen. Man får også et indbetalingskort, fordi ledsagekortet koster 200 kr. Når man så sender stamkortet tilbage, kan man forvente at få tilsendt ledsagekortet ca. 2 uger efter, at de har modtaget stamkortet og betalingen. Det gik så igen hurtigere i mit tilfælde.

Ledsagekortet er gyldigt i tre år. Hvis man har en stjerne ved siden af udløbsdatoen, behøver man dog ikke sende en lægeerklæring ind igen. Det hænger nemlig sammen med, om lægen har skrevet, at tilstanden er stationær eller ej. Så jeg skal for eksempel ikke sende en lægeerklæring ved fornyelse, fordi min tilstand er stationær.

Grunden til, at jeg overvejede, om jeg skulle få et ledsagekort, var, at jeg skulle på ferie. Og jeg havde hørt, at man kunne få hjælp i lufthavnen, hvis man har et ledsagekort. Jeg brugte det så alligevel ikke, men det er i hvert fald en ting, ledsagekortet kan hjælpe med. En anden ting er, at man kan rejse med en børnebillet i alle busser, tog osv. Ens ledsager kan også rejse med en børnebillet. Det er også muligt, at få et handicap rejsekort. Det tredje, et ledsagerkort kan være god til, er i museer, teatre osv. I mange kulturelle institutioner kan man nemlig få en gratis ledsager med. En liste over nogle af de steder kan man finde på hjemmesiden af de danske handicaporganisationer.

Jeg er nu meget spændt på at se, hvordan det går med at bruge ledsagekortet. Autisme er jo et usynligt handicap og derfor er jeg lidt bange for, at der kunne komme nogle dumme kommentarer, at jeg jo ikke ser handicappet ud. Jeg fortæller jer i hvert fald om det, når jeg har nogle erfaringer med at bruge ledsagekortet. Jeg håber, at I også vil dele jeres erfaringer med mig?!