I et forhold som autist

Jeg har for nyligt læst en tysk artikel om kærlighed og autisme. Der blev skrevet om, hvorvidt det er muligt at have et forhold med en autist. For det meste blev der kun nævnt de negative ting ved at have autisme. Jeg blev ret irriteret af artiklen, fordi man fik indtrykket af, at autister bare var irriterende. Jeg skrev til den hjemmeside, hvor artiklen blev offentliggjort, og fik lov til at skrive et gæsteindlæg om mine erfaringer med at være i et forhold. Dette indlæg har jeg oversat til jer her:

Fordomme om autisme

Autister kan blandt andet have kommunikationsproblemer og sociale udfordringer. Mange tænker, at autister derfor ikke kan være romantiske og at vi ikke kan vise, når vi er tiltrukket til nogen. De tror, at vi ikke kan være empatiske, at vi ikke har sociale kontakter og at vi ikke ved, hvordan man opfører sig passende i forskellige situationer. Der bliver derudover tit tvivlet på, om autister overhovedet kan vise interesse i at have en samtale med deres kæreste.

Autisme er et spektrum

Mange fordomme om autister passer sikkert, men autisme er et spektrum. Det betyder, at ikke alle autister har alle symptomer og symptomerne skal heller ikke være lige stærke ved alle.

Autisme kan også være positiv

Alle autister er forskellige. Så jeg kan selvfølgelig ikke tale for alle. Men jeg vil gerne give et lille indblik i, hvor godt et forhold kan være på trods af eller måske også på grund af autisme. Jeg vil gerne fortælle jer om mit forhold med min kæreste. I medierne bliver der tit fokuseret på, hvilke problemer autister har. Jeg vil gerne vise jer, hvor normale vi også kan være og hvilke positive aspekter autisme kan have.

Da vi lærte hinanden at kende

Jeg har lært min kæreste at kende kort efter jeg er begyndt på mit studie. Han læser det samme som mig, bare på et højere semester. Han var også min mentor. Jeg har en mentor, fordi jeg på grund af min autisme nogle gange kan være overvældet af at skulle strukturere opgaver. Min kæreste vidste derfor fra starten af, at jeg har Aspergers. Efter et par uger skrev han til mig på Facebook. Jeg var meget overrasket. Jeg tænker tit i kasser og han var i mentor-kassen. Mentorer plejer ikke at skrive privat til en. Men jeg har ikke tænkt mere over det. Efter nogle uger spurgte han mig så, om vi ikke skulle mødes til en kop kaffe på et tidspunkt. Da vi sagde farvel den dag, rørte han ved min skulder. Det var først der, jeg begyndte at tænke over, om han måske kunne være interesseret i mig.

Autisme og flirt

Jeg må indrømme, at jeg har svært ved flirt. Ikke kun ved at flirte selv, men også ved at erkende, at nogen flirter med mig. Det er nok meget typisk for autister.
Min kæreste og jeg begyndte at skrive virkelig meget sammen. Da vi så mødtes på en cafe for første gang, har han også flirtet med mig. Jeg har lagt mærke til, at han flirtede med mig, men jeg kunne ikke rigtig kategorisere det. Kassetænkning, kategorisering…I kan sikkert mærke, at jeg tænker på en lidt anden måde. Jeg har ikke kun brug for struktur i min hverdag, men også i min tænkning. Efter min opfattelse mødtes vi jo som venner. Hvordan kunne han så flirte med mig? Det forvirrede mig ret meget.

På en date uden at lægge mærke til det?

Efter vi mødtes første gang, var han på studietur i to uger. Vi skrev sammen hele tiden. Jeg syntes, at han var interessant og sød. Jeg vidste også godt, at han kunne lide mig. Jeg vidste bare ikke, om han var interesseret i mere end et venskab. Mine venner sagde til mig: ”Nici, du var på en date uden at lægge mærke til det.” Andre ville nok bare vente og se, hvordan det hele ville fortsætte. Men jeg har altid brug for at vide ting. Så jeg skrev til ham og spurgte, om vi havde været på en date. Jeg ved godt, at andre sikkert ikke ville spørge så direkte, men jeg kan ikke se et problem ved at være direkte og snakke åbent om noget, når man tænker meget over det. Hans svar var, at han faktisk syntes, det var en date.

Tilvænningstid

Jeg var glad for, at det var en date. Jeg var jo også interesseret i ham. Men jeg gik alligevel i panik efter kort tid. Jeg har brug for rutiner og en struktureret hverdag. Jeg føler mig tryggest, når alt går som planlagt. Men det var jo ret nyt for mig at date. Derfor tog vi et lille skridt tilbage og tog det hele lidt langsommere. Jeg skulle først finde plads til ham i min hverdag og i mit liv. Det fungerede så faktisk ret godt og nu er han en hel normal del af min hverdag.

Åben og direkte kommunikation

Jeg tror, det, der er mest anderledes i vores forhold, er, at vi er meget direkte og åbne. Min kæreste ved, at han skal være mere direkte ved nogle ting. Allerede fra starten af var han meget åben og fortalte mig for eksempel om sine følelser. Det er ikke svært for ham og det gør det bare nemmere for mig at forstå ham. Jeg er også selv ret åben. Min kæreste skulle for eksempel aldrig tænke meget over, om jeg var klar til et forhold, fordi jeg altid fortalte ham direkte, hvad jeg følte. Det gjorde det måske også nemmere for ham.

Spørgsmål

På grund af min autisme kan der engang imellem opstå nogle misforståelser. Jeg er ikke altid god til at tyde opførsel og ansigtsudtryk. Derfor ved jeg ikke altid, hvordan jeg skal reagere. I sådan nogle situationer tænker jeg alt for meget over det hele. Jeg har dog altid været god til at fortælle min kæreste åbent om det, hvis jeg ikke forstår noget. Jeg kunne forestille mig, at vi derfor forebygger konflikter tidligere end andre par. Jeg tror også, at min kæreste er blevet mere åben, fordi jeg er så direkte. Hvis han for eksempel overtænker noget, deler han også altid sine tanker med mig.

Tage hensyn

Allerede før vi kom sammen, snakkede jeg med min kæreste om, at jeg var bange for, at han kunne tænke, at han skulle tage hensyn til mig. Men den følelse havde han heldigvis ikke. Han tænker faktisk sjældent om min diagnose. De ting, der er mærkelige ved mig, ser han bare som almindelige egenskaber af mig.
Nogle gange er jeg meget udmattet og vi skal slappe af på grund af mig. Det er en af de få ting, hvor man virkelig kunne sige, at han tager hensyn til mig. Men sådan noget kan ske for alle. Og det kan jo ligeså godt ske, at han er træt og jeg tilpasser mig ham.

Min dag til at oplade

En lille ting, der måske også er lidt anderledes i vores forhold, er, at vi planlægger ting bedre. Når vi for eksempel tænker over, hvilke dage vi skal mådes, skal vi altid huske, at jeg skal have en fridag om weekenden. Jeg studerer fuldtid, har flere aftaler hver uge, vil gerne mødes med venner og selvfølgelig også min kæreste. Hvis jeg så ikke har en dag om weekenden, hvor jeg slet ikke skal noget, kan jeg ikke komme igennem den næste uge. Folk uden autisme lader nok deres energi op efter få timer. For mig tager det altid længere tid.

Et forhold er muligt

Da min kæreste og jeg begyndte at date, prøvede vi hver for sig at finde informationer om forhold med autister. Der var virkelig få historier, der ikke fokuserede på, hvor kompliceret og anstrenge det kan være. Jeg ved, at der er autister, der har mange flere problemer end mig. Måske er forhold meget komplicerede for dem. Men der findes også autister som mig og de bliver tit glemt. Derfor var det vigtigt for mig at dele min historie.

12 kommentarer til “I et forhold som autist”

  1. Ha,.. der var mange ting her der er beskrevet spot on. Forebyggelse af konflikt ved brutal åben kommunikation, opladningstider og klare svar på klare spørgsmål ringer altsammen klokker hos mig. Hvis ikke for andre, så er det i hvert fald vigtigt at høre sig selv remse ærligt op hvad der gør en til en god partner og hvad udfordringen er,.. det kan alle lære noget af. Tak N.

  2. Hej Nici.
    Dejligt og opmuntrende artikel du her har skrevet. Jeg kan godt tænke mig et venskab med en kvinde. Har du nogle tips om hvordan man, som autist kan indlede et venskab med én af det andet køn?
    Hilsen Jesper

    1. Hej Jesper,
      jeg tror egentlig, at jeg ville indlede et venskab med en af det andet køn helt på sammen måde som med en af det samme køn. Måske kunne det hjælpe at være åben om, at man ikke søger et forhold. Men ellers ser jeg egentlig ikke så meget forskel mellem at have et venskab med mænd eller kvinder.
      Ved ikke lige, om det kunne hjælpe dig. Ellers må du selvfølgelig gerne skrive igen 🙂

  3. Hej Nici.
    Jeg har svære ved at indlede et venskab med en kvinde i forhold til med en mand.
    Jeg ved ikke hvordan jeg skal indlede et venskab med en kvinde. Kan du følge mig i det? Hilsen Jesper

    1. Hej,
      Ja, det kan jeg egentlig godt forstå. Kunne du måske lære nogle kvinder at kende i en autisme netværksgruppe? Jeg har mødt rigtig mange venner i forskellige grupper. Der er man jo sammen om noget, så man har allerede noget tilfælles og noget at snakke om.
      Mange hilsner,
      Nici

  4. Hej Nici.
    Tak for dit svar. Jeg synes ikke det er så nemt, at møde kvinder i en autisme netværksgruppe, som du foreslår. Jeg føler jeg har nemmere ved at møde kvinder i det kristne singlenetværk, som jeg nogle gange deltager i.
    Hilsen Jesper

  5. Hej Nici
    Jeg har selv Asberger, og er forelsket (tror jeg nok) i en dreng fra min klasse. Han er supersød, sjov og god i skolen (det er jeg også selv)…. Her er problemet: Jeg aner ikke om han kan lide mig eller, hvordan jeg fortæller ham sandheden om, at jeg kan lide ham… Jeg er mildest talt en skovl til at aflæse ansigter og signaler, og er i øvrigt ikke god til at forstå, hvad der er ironi.

    1. Hej 🙂
      Han lyder da som en virkelig dejlig dreng. Har du måske nogle veninder, der er bedre til at aflæse signaler? Måske kan de se, om han er interesseret i dig? Da min kæreste inviterede mig ud på date, vidste jeg heller ikke, at det var en date. Men det var mine venner, der gjorde mig opmærksomme på det. Undskyld, jeg ikke har nogle bedre råd. Mange hilsner,
      Nici

  6. Hej Nici
    Dit indlæg gav mig noget indsigt i en situation jeg selv står i så det betyder meget.
    Må jeg spørge, siden din kæreste var/er din mentor, hvor stor en aldersforskel er der så imellem jer?

    Jeg tænker på hvor meget andet egentlig betyder, især for autister. Der er jo nogle detaljer der bare fylder mere eller mindre i forhold til de fleste neurotypiske 🙂 Så jeg har undret mig lidt.

    1. Hej 🙂
      Der er faktisk ikke en stor aldersforskel. Min kæreste er kun 1 år ældre end mig 😉 Han blev spurgt, om han ville være min mentor, fordi han gik på fjerde semester, da jeg gik på første semester på vores studie. Så han havde også erfaring med det faglige.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *