Jeg er sej!

Det er nok ikke særlig sejt at sige, at man er sej. Men jeg synes altså virkelig, at jeg var sej i sidste uge. Som mange af jer nok ved, er jeg ikke særlig vild med nye steder og ting, jeg ikke har prøvet før. Hvis der så også kommer ændringer i planen oven i det, kan det hele egentlig bare gå galt. I sidste uge skete der dog alle de ting, jeg lige har nævnt, og det gik faktisk slet ikke galt.

Nu skal jeg nok prøve at fortælle hele historien. For nogle måneder siden skrev jeg en artikel for depressionsforeningen, der handlede om mine erfaringer med selvmordstanker (https://bit.ly/2I7dUfy ). Depressionsforeningen delte flere artikler med det samme emne og det gjorde, at DR har valgt at lave en kampagne om selvmord. En del af kampagnen er en slags dokumentar. Og i denne dokumentar skulle der være en gruppesamtale med folk, der har erfaringer med selvmordstanker. Jeg blev så spurgt, om jeg kunne have lyst til at være med til denne gruppesamtale. Og det ville jeg gerne, fordi jeg synes, det er stadig et alt for stort tabu omkring selvmordstanker. Selvom jeg vidste, at jeg ville deltage, var det også forbundet med en masse udfordringer. Optagelserne skulle foregå i en by, jeg ikke kender så godt. En af mine venner sagde, at han kunne ledsage mig derhen. Planen var, at vi skulle tage toget derhen dagen før og overnatte på hotel. Så ville vi ikke være så stresset på selve dagen. Når jeg har nogen med mig, så er det slet ikke noget problem for mig at være nye steder hen. Så dagen før vi skulle afsted, var jeg stadig ikke særlig nervøs. Men så kom der en pludselig ændring. Jeg skulle nemlig rejse alene. Og det ændrede alt for mig. Jeg blev virkelig ked af det og nervøs og jeg kunne pludselig slet ikke overskue situationen længere. Hvis dokumentaren ikke havde været så vigtigt for mig, havde jeg sikkert sagt fra.

Der var mange flere udfordringer ved at tage af sted alene. Det første problem var, at jeg ikke kunne beslutte mig for, hvornår jeg skulle tage toget. Jeg havde ikke lyst til at spise aftensmad alene i en fremmed by, men jeg ville heller ikke spise aftensmad derhjemme og så ankomme alt for sent. Jeg besluttede mig så for at tage af sted omkring kl. 17 og spise aftensmad i toget. Den anden udfordring var, at jeg blev nødt til at skifte tog to gange. Og det var i byer, jeg slet ikke kendte. Men der er jo altid masser af skilte ved stationerne, så elvfølgelig kunne jeg finde ud af det. Da jeg ankom ved togstationen, var jeg virkelig positivt overrasket. Man kunne nemlig allerede se hotellet.  Det var dog alligevel ret svært at finde indgangen, fordi der slet ikke var nogen skilte. Jeg troede egentlig, at jeg ville blive meget nervøs, men det skete faktisk ikke. Jeg ved slet ikke, hvordan jeg kunne være så afslappet. I hvert fald gik det hele fint. Jeg fandt indgangen, fik mit nøglekort og kom endelig på mit værelse. Jeg var så lettet og glad. Men jeg var endnu mere glad og stolt, da jeg næste morgen sad i spisesalen og spiste morgenmad helt normalt ligesom alle andre. Jeg ved ikke, hvad jeg forventede. Selvfølgelig sad jeg der og lignede en helt almindelig person. Men jeg troede bare, at det ikke ville gå godt. Jeg var meget nervøs for at skulle spise alene på et hotel. Men det gik virkelig godt og jeg følte mig mega sej.

Som det næste skulle jeg finde vejen til cafeen, hvor vi skulle mødes. Når jeg har min telefon og Google Maps, er det egentlig ikke noget problem for mig. Men på Google Street View kunne jeg ikke rigtig finde ud af, hvor indgangen lå hen, så derfor var jeg alligevel lidt usikker. Men ligesom alt andet i de to dage, gik det også godt. Jeg mødte tilrettelæggeren af programmet og hun introducerede mig til de andre. De var alle sammen virkelig søde. Jeg blev bare lidt forvirret, fordi nogle af dem kendte hinanden allerede. Det havde jeg ikke regnet med. Og så var vi også flere, end jeg havde regnet med.

Gruppesamtalen gik så desværre ikke alt for godt, synes jeg. Ham, der skulle styre samtalen, sagde før samtalen, at han ville sørge for, at alle snakkede cirka lige meget. Det var jeg meget glad for at høre, fordi jeg har svært ved gruppesamtaler. Når der er for mange, der snakker, kan jeg ikke finde ud af, hvornår det er min tur. I starten var han virkelig god til at få alle til at sige noget, men efter noget tid begyndte de andre at snakke mere og mere og så endte det med, at jeg slet ikke sagde noget. Jeg synes også, at mit dansk blev meget værre, fordi jeg var så nervøs. Det sker jo ikke så tit, man sidder sammen med folk, man ikke kender og bliver filmet af to kameraer. Jeg var ret frustreret bagefter, men så kom en af kameramændene faktisk hen til mig og sagde, at jeg måske ikke sagde så meget, men det, jeg sagde, var virkelig godt. Så det blev jeg glad for at høre. Jeg håber bare, at de kan klippe det sådan, at de kan bruge det til noget.

For at komme hjem igen, blev jeg nødt til at tage en bus. Jeg hader at tage busser i byer, jeg ikke kender. Det gør mig meget mere nervøs end at tage et tog. Men det gik fint. Pointen af hele historien er nok også bare, at det hele gik fint 😉 . Det gik også virkelig godt med at skifte til tog. Jeg var bare virkelig træt, da jeg sad i toget. Jeg vågnede nemlig kl. 5 og kunne ikke falde i søvn igen, fordi jeg var bange for, at min alarm måske ikke ville ringe. Efter nogle timer kom jeg endelig hjem og jeg havde faktisk stadig energi tilbage for at tage i netværksgruppen. Jeg havde ikke lyst til at skulle spise aftensmad alene, så jeg tog hen til autisme gruppen. Jeg har ingen ide, hvor jeg fandt energien til det. Det var nok, fordi jeg var så stolt og glad over, at det hele gik så godt.

Jeg er egentlig ikke så glad for at skulle udfordre mig selv alt for meget. Det er nok sundt og godt at udfordre sig nogle gange, men det her var en kæmpestor udfordring. Jeg tror ikke, det var optimalt for mig, fordi jeg tit får det dårligt dagene efter sådan nogle udfordringer. Men jeg synes, det er virkelig fedt at se, at jeg faktisk godt kan klare store udfordringer, hvis jeg virkelig skal og vil. Jeg føler mig virkelig sej for at turde at gøre det og komme igennem det.

2 kommentarer til “Jeg er sej!”

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *