Mere om autisme og shutdowns

For nogle uger siden skrev jeg blogindlægget ”Autisme og shutdowns”. Der har jeg for det meste forklaret, hvad shutdowns overhovedet er. I det her blogindlæg vil jeg fortælle lidt mere om mine erfaringer med shutodwns. Jeg vil gerne dele med jer, hvordan det føles at opleve et shutdown og hvad der kan føre til et. Jeg prøver også at give jer nogle forslag til, hvad der kan hjælpe, når man har et shutdown.

Hvordan føles et shutdown?
Jeg tror, for neurotypiske (folk uden autisme) og autister, der aldrig har oplevet shutdowns, var det stadig svært at forestille sig, hvordan shutdowns føles, efter at have læst mit første blogindlæg om emnet. Derfor vil jeg gerne prøve at forklare det lidt mere her. Jeg tror dog, at shutdowns kan føles meget forskellige for alle autister. Så det betyder, at mine oplevelser ikke nødvendigvis behøver at være de samme som oplevelserne af andre autister.
Når jeg har et shutdown, er jeg pludselig virkelig udmattet. Det føles, som om al min energi bare forlader kroppen. Det bedste for mig er at ligge i sengen i sådan en situation. Jeg tror også, at jeg altid føler mig meget overvældet ved et shutdown. Det er, som om det ville tage alt for meget energi at snakke eller bevæge mig. Derfor giver jeg bare op og lader være med at tale eller bevæge mig. De sidste gange, jeg havde et shutdown, føltes det også altid, som om min krop var ved at falde fra hinanden. Det var, som om jeg virkelig skulle passe på, at min krop ikke gik i stykker. I de sidste år var der mange psykologer, ergoterapeuter og kontaktpersoner, der altid spurgte mig, hvordan jeg kan mærke mine følelser i kroppen. Jeg syntes altid, at spørgsmålet var dumt. Følelser er der bare, men man kan ikke føle dem i kroppen. Det troede jeg i hvert fald. Men ved shutdowns kan jeg faktisk virkelig mærke dem i kroppen.

Hvor lang tid tager et shutdown?
I mit sidste blogindlæg skrev jeg allerede, at det for det meste tager en time, indtil jeg kan tale og bevæge mig igen efter et shutdown. Nogle gange har jeg også små shutdowns, hvor jeg stadig kan sige korte sætninger. Jeg kan bare ikke snakke om komplicerede emner. Sådan nogle shutdowns tager ikke så lang tid. Men for det meste er det sådan, at jeg næsten ikke taler og kun bevæger mig meget lidt i 20-30 minutter. Det er nok den akutte fase. Bagefter kommer recovery-fasen, hvor jeg stille og roligt bliver mig selv igen.

I mit blogindlæg ”Autisme og shutdowns” har jeg allerede sammenlignet shutdowns med computere, der crasher. Den recovery-fase, jeg oplever ved slutningen af et shutdown, sammenligner jeg derudover tit med min gamle computer. Hver gang jeg tændte den, kunne man egentlig ikke bruge den. Man skulle først vente i ca. fem minutter, indtil den blev klar. Sådan har jeg det også efter et shutdown. Jeg er bare ikke så hurtig til at genstarte. I stedet for fem minutter tager det nok en halv time for mig. 😉

Hvad fører til et shutdown?
Man kan måske generalisere for de fleste autister, at stress og følelsen af at være overvældet kan føre til shutdowns. Men det er selvfølgelig ikke alle autister, der oplever shutdowns. Og stress behøver ikke nødvendigvis føre til shutdowns. De præcise grunde til, at man får shutdowns, er nok også meget individuelle.

For mig var det sådan, at jeg var meget stresset de sidste uger og måneder. På mit studie havde vi vores første gruppeprojekt. Vi havde ikke almindelig undervisning længere, men vi skulle selv inddele, hvornår vi ville mødes. Det er egentlig ikke et problem for mig, men det var en forandring. Og forandringer kan min autisme ikke lige. Derudover skiftede jeg også læge og fik en ny kontaktperson. Det er småting, men der var bare så mange af dem. I mit privatliv skete der også en masse. Så når der kommer så mange ting sammen, tror jeg bare, at der ikke skal så meget til, indtil det bliver for meget. Og det kan føre til et shutdown.

Hvad kan hjælpe ved et shutdown?
Når jeg har et shutdown, er det vigtigste for mig, at jeg kan ligge ned. Mit største ønske er altid at gemme mig i min seng. Stilhed er også meget vigtig for mig. Jeg har for eksempel en nabo, der tit lytter til høj musik, og der hjælper det mig meget at bruge mine høretelefoner. Jeg har nogle støjreducerende høretelefoner og de blokerer virkelig mange lyde. Fordi jeg tit føler mig, som om min krop falder fra hinanden, når jeg har et shutdown, er det også virkelig godt for mig at ligge under min vægtdyne. Jeg skriver forresten også snart et blogindlæg om mine høretelefoner og om min vægtdyne. Når min kæreste er hos mig, kan jeg også godt lide, når han ligger ved siden af mig og krammer mig. Men det er meget forskelligt for autister. Nogle kan for eksempel slet ikke lide berøringer. Så man skulle nok lade være med at give nogen et kram, hvis man ikke er sikker på, at det er ok for personen. Når jeg har et shutdown, stiller folk omkring mig også tit ja/nej spørgsmål, for eksempel om jeg skal have min telefon for at skrive noget eller om jeg skal have noget at drikke. Det synes jeg, er helt ok, fordi jeg kan svare ved at nikke og jeg ikke behøver at tale.
Det er sikkert ikke sådan, at alle autister synes, at alle de ting, jeg lige har nævnt, kan hjælpe dem. Men jeg håber, at jeg kunne give lidt inspiration.

Jeg synes også, at det er en god ide at tænke over, hvordan man kan forebygge et shutdown. Hvis man kan finde ud af, hvad der fører til et shutdown, kan man måske undgå disse situationer eller tilpasse dem sine behov.

Hvad er godt ved et shutdown?
I undrer jer sikkert over, hvordan jeg kunne synes, at shutdowns kan være positive. Shutdowns er virkelig ikke rare at opleve, men jeg tror, at de kan hjælpe en. Sådan har jeg det i hvert fald. Et shutdown føles, som om jeg kan starte forfra. Før et shutdown er jeg altid meget stresset og presset. Så genstarter min krop ved et shutdown og når jeg helt har overstået det, kan jeg fortsætte med mit liv. Det synes jeg, er ret fedt.
Noget, der også er meget vigtigt, er, at et shutdown fortæller mig, at jeg skal passe på mig selv. Hvis jeg får et shutdown, ved jeg, at jeg i den seneste tid har været meget stresset. Derfor kan jeg mærke, at jeg skulle ændre noget.