For nogle dage siden hørte jeg nogen sige, at mange autister allerede bruger 50 % af deres energi, før de overhovedet går ud af døren om morgenen. De sidste par dage føltes det, som om mit energiniveau var endnu mindre.
Det hele startede for to dage siden. Jeg var til et gruppemøde af autister og det tog mig så meget energi. Det var første gang, jeg var der, og jeg var der sammen med en autistisk pige, jeg først lige har mødt på Facebook. Jeg var virkelig nervøs og det var faktisk også lidt mærkeligt at være der så. Jeg troede, at de ville lave nogle aktiviteter, men vi sad bare sammen og snakkede. Og det kan jeg ikke så godt lide. Når jeg ikke kender andre, så vil jeg hellere lave noget med dem, fordi så kan jeg koncentrere mig på det og så ved jeg, hvad jeg skal lave og hvordan jeg skal forholde mig. Det var også virkelig anstrengende at være der, fordi der var nogle, der spillede nogle computerspil i samme rum og det larmede virkelig meget. Mange autister har problemer med, når der er for mange lyde og sådan er det også for mig. Jeg havde virkelig svært ved at koncentrere mig på samtalen. Denne eftermiddag brugte jeg så alt for meget energi. Allerede efter fem minutter der havde jeg ingen energi tilbage. Da jeg så kom hjem om aftenen, var mit energi batteri allerede i minus området.
I går lavede jeg så alt for meget igen. Om formiddagen skulle jeg til læge og om eftermiddagen mødtes jeg med nogle venner. Bare det ville allerede være for meget for en dag, men, fordi jeg stadig var helt udmattet fra dagen før, begyndte jeg dagen kun med omkring 30 % energi.
I morges mødtes jeg så med en veninde for at træne sammen. Allerede på vej derhen kunne jeg mærke, at jeg egentlig ikke havde nogen energi. Kl. 9 om morgenen lå mit energiniveau allerede ved 0 %. Det var, som om jeg havde brugt al min energi fra i dag allerede de sidste par dage. Jeg glædede mig alligevel til at se min veninde, men det var ikke så nemt også at få min krop til at reagere sådan. Det føltes, som om jeg ikke engang havde energi til at se glad ud. Mit ansigt føltes virkelig tungt og som om det bare hang ned. Det var, som om jeg havde en maske på, der ikke sad rigtigt.
Jeg ved godt, at det lyder mærkeligt, og jeg tror ikke, at man kan forstå, hvordan det virkelig er, hvis man ikke selv har oplevet det, men jeg håber, at mine sammenligninger kan hjælpe, at man kan forestille sig det lidt. At træne uden energi er så heller ikke helt optimalt, men min veninde og jeg snakker alligevel tit mere end vi træner. Man kunne tro, det ville hjælpe, men så er der allerede mit næste problem. Allerede i minus området med min energi havde jeg ikke engang nok energi til at snakke. Jeg tvang mig selv alligevel til det, men så røg min energi bare længere ned. Det føles altid, som om jeg har alle ord og sætninger klar i mit hoved, men jeg har ikke nok energi til at få dem ud af min mund.
Resten af dagen bliver jeg nu nok liggende i min seng og ser nogle film for at prøve at oplade mit energi batteri. Det tager nok i alt nogle dage, så jeg bliver nødt til at planlægge meget tid til at slappe af.