Aspergers og arbejde

Mit Job

Jeg har ikke noget fast arbejde, men jeg hjælper nogle gange i køkkenet på en højskole. Og det er jeg virkelig glad for. Jeg elsker mit arbejde og mine kolleger. Det bedste ved mit arbejde er nok, at jeg blev oplært virkelig langsomt og havde meget tid til at vænne mig til det hele.

I 2014 var jeg selv elev på den højskole. Vi havde nogle køkkenvagter, hvor vi skulle hjælpe med at vaske op eller lave nogle pandekager til morgenmaden. Sådan startede det med, at jeg blev vant til at være i køkkenet. Og der var jeg jo også sammen med andre elever, så jeg følte mig ret trygt der det meste af tiden. I sommeren begyndte jeg så at arbejde nogle gange om aftenen og hjælpe med at vaske op. Det kendte jeg jo allerede, så det var også helt fint. Fra januar til august 2015 arbejdede jeg så 4 timer om dagen, 5 dage om ugen. Og det var nok den mest udfordrende tid for mig, fordi så var det ikke længere kun opvasken, jeg skulle hjælpe med. Jeg skulle også hjælpe med at lave mad og det var jo ikke bare mad til en familie men til 100 mennesker eller endnu flere. Det havde jeg selvfølgelig ingen erfaring med. I starten følte jeg mig virkelig dum. Jeg tror nok, at mine kolleger virkelig begyndte at lære mine autistiske træk at kende. Jeg skulle altid vide helt præcist, hvad jeg skulle lave. Når jeg for eksempel fik at vide, at jeg skulle skære gulerødder i små stykker, havde jeg ingen idé, hvad jeg skulle lave. Små stykker betyder ingenting for mig. Hvordan skulle jeg vide, hvor små de så skulle være? Jeg blev altid nødt til at spørge, om der ikke var nogen, der ville vise mig det. I starten var det virkelig mærkeligt for mig at skulle spørge hele tiden, og det føltes bare ubehageligt. Men jeg tror, at mine kolleger blev vant til det ret hurtigt og de ved nu, hvordan de skal hjælpe mig og gør det helt automatisk. Og selvfølgelig har jeg også lært en masse og ved tit selv, hvordan jeg skal lave ting. Jeg tror, min selvtillid på arbejde er også vokset i de år, jeg har været der. Jeg er blevet meget bedre til at tage beslutninger selvstændigt og ikke at tvivle så meget på mig.

Det, der er rigtig dejligt ved mit arbejde, er også, at jeg helt langsomt har fået mere og mere ansvar. Det er godt at se, at mine kolleger stoler på mig. I starten vaskede jeg bare og, så hjalp jeg med at lave salater og bagefter også nogle rigtige retter. Efter noget tid fik jeg så også lov til at være alene i køkkenet, når der kun var få mennesker, der skulle have morgenmad for eksempel. I dag har jeg endda fået lov til at være alene i køkkenet og lave aftensmad til omkring 35 elever. Jeg er virkelig glad for, at mine kolleger viser mig så meget tillid.

Jeg fortæller jer snart mere om, hvordan det går på arbejdet.