At vaske tøj var endda uoverskueligt

1017 Views 0 Comment

At vaske tøj var endda uoverskueligt

Halvanden uge efter at jeg var startet på mit nye studie, havde jeg allerede vinterferie. I weekenden, da ferien startede, skrev jeg mit sidste blogindlæg, der handlede om mine første studiedage. Jeg var stort set meget positivt overrasket over, hvor godt jeg havde overstået den første tid. Jeg var selvfølgelig stadig ikke vant til mit studie og alt var nyt, men det gik alligevel ret godt. En eller to dage efter, at jeg havde skrevet dette indlæg, opstod der dog et kæmpe kaos i mit hoved og jeg kunne slet ikke overskue situationen.

I weekenden var jeg sammen med nogle venner, men jeg havde det ikke særlig godt. Det føltes, som om jeg ikke rigtig var en del af gruppen eller passede ind. Mandagen efter, da kaosset i mit hoved opstod, skulle jeg beslutte mig, om jeg havde lyst til at lave noget med mine venner igen. Jeg var pludselig meget stresset og kunne slet ikke overskue at tage en beslutning. På det tidspunkt skrev jeg sammen med en af mine venner og fortalte ham lidt om, hvordan jeg havde det. Det gjorde så, at jeg blev endnu mere ked af det og pludselig var det hele bare for meget for mig. Tidligere kunne jeg ikke mærke, hvor stresset og presset jeg var på grund af mit studie. Situationen med mine venner førte så bare til, at alle følelser, der havde samlet sig i de sidste uger, kom frem.

Jeg havde ferie i en uge, men det føltes, som om jeg havde alt for meget at lave. Jeg skulle læse en masse på grund af mit studie, men hvad vi egentlig skulle læse, vidste vi ikke. Jeg skulle også tage mig af min blog og jeg ville mødes med venner. Og så var der selvfølgelig alle små hverdagsting: vaske tøj, gøre rent, lave mad, handle ind… Nu må I ikke grine, men det virkede endda uoverskueligt at vaske tøj. Det er noget, jeg slet ikke har lyst til at fortælle, fordi det er lidt pinligt, men jeg er sikkert på, at der findes andre, der har det ligesom mig. Og jeg kunne godt forestille mig, at de føler sig alene med sådan nogle problemer. Så jeg håber, at det kan hjælpe andre, at jeg alligevel fortæller åbent om det. Problemet så sådan ud: Jeg skulle egentlig vaske håndklæder. Jeg plejer at vaske dem sammen med sengetøj, men sengetøjet skulle ikke vaskes endnu. Og så havde jeg et håndklæde mere, der skulle vaskes. Det forvirrede mig helt vildt. Hvis jeg kun vaskede håndklæderne alene, ville det hele jo ikke passe de næste par uger, fordi sengetøjet og håndklæderne ville ikke skulle vaskes sammen længere. Men jeg kunne heller ikke vaske sengetøjet sammen med hånklæderne, fordi jeg havde jo et håndklæde for meget. Det virker virkelig ikke som et stort problem, men det var det for mig. Situationen er allerede flere dage siden og jeg har stadig ikke fundet en endelig løsning.

For mig er det tit sådan, at mange små ting kommer sammen. Det kan være opgaver, jeg skal nå eller udfordringer, jeg allerede er kommet igennem, men som tog mig meget energi. Jeg kan så ikke mærke i situationen, at det bliver for meget for mig, men når alt kommer sammen, fører det på et tidspunkt til, at der opstår et kæmpe kaos i mit hoved og jeg ikke engang kan klar de nemmeste ting.

Noget, jeg virkelig er stolt af, er, at jeg fik ringet til min kontaktperson. Det lyder ikke, som om det er noget særligt, men det er det i hvert fald for mig. Jeg hader nemlig at ringe til nogen og at snakke i telefonen. Jeg undgår det så meget som muligt, så det må virkelig være noget meget vigtigt, hvis jeg skal få mig selv til at ringe til nogen. Et andet problem er så også, at jeg ikke kan lide at spørge om hjælp. Det gode ved min kontaktperson er dog, at jeg kan sige det til hende og hun så kan tage en beslutning. Hun spurgte mig for eksempel, om hun skulle komme forbi og det kunne jeg slet ikke tage stilling til. Det var jo ikke den dag, vi aftalte at mødes. Så derfor kunne jeg jo ikke “forvente”, at hun alligevel kom. Derfor sagde jeg, at jeg ikke kunne sige ja til det, fordi det ville være ligesom at spørge om hjælp. Og så tog hun beslutningen om at komme. Da hun kom, hjalp hun mig med at skrive en ugeplan. Det var dejligt at kunne lægge ansvaret væk på en måde. Jeg skulle bare fortælle hende, hvad jeg skulle nå i ugen og så hjalp hun mig med at fordele det på dagene. Planen hjalp ikke med det hele. Det gjorde ikke, at jeg blev glad og lettet med det samme, men det hjalp mig lidt med at kunne slappe af. Det sværeste for mig er nok at tage en dag af gangen. Det skal jeg virkelig blive bedre til.

0 Kommentar/e

Kommentar schreiben