Forventninger

Jeg har lige set nogle bøger på min reol. Jeg har sådan nogle typiske bøger med gode råd, der handler om positiv tænkning osv. Pludselig tænkte jeg, at de er virkelig dumme og giver ingen mening, i hvert fald ikke til mig.

Som I måske allerede har læst på min side ”om mig”, har jeg haft problemer, siden jeg var 15. Jeg var tit ked af det og vidste ikke rigtig, hvad jeg skulle gøre for at få det bedre. Jeg tror, jeg var lidt depressiv. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg købte eller fik de her gode-råd-bøger, men jeg troede i hvert fald, at de kunne hjælpe mig. Det er nok også det billede, de prøver at sælge. At man får det bedre, når man følger deres råd.

Det samme følte jeg, hver gang jeg fik råd fra mine venner. Der er jo altid nogen, der har en idé, hvordan man kan få det bedre. Så jeg tænkte, at jeg bare skulle lave det, andre siger til mig. Så ville alt være godt.

Sådan fortsat det årene efter. Jeg troede, at hvis jeg gjorde det her og det her, så ville jeg få det bedre. Jeg skal ”bare” prøve at være god til terapien og udfordre mig selv. Ja, det med udfordringer er noget, jeg har rigtig meget tænkt over de sidste år. Da jeg fik en depression for eksempel og ikke havde lyst til noget som helst, troede jeg altid, at jeg bare skulle tvinge mig selv lidt til det.

Jeg tror ikke, at mine venner eller min familie har haft nogle særlige forventninger til mig, men fra samfundet generelt ligesom fra de her gode-råd-bøger får man billedet, at man bare skal prøve nok. Hvis man kæmper nok, skal man nok få det godt. Hvis man ikke har det godt, så må det være ens egen skyld. Sådan føler jeg, at de fleste ser det.
Det er bare irriterende, at det ikke virkede for mig. Jeg har fulgt så mange råd, men jeg har det alligevel ikke godt. Jo, altså jeg er nok kommet videre i mit liv og jeg har nået meget, men lige nu er jeg for eksempel alligevel sygemeldt fra mit studie, fordi jeg havde for mange problemer med det.

Hvordan skulle jeg have vidst, hvad jeg skulle gøre for at få det bedre. Jeg havde jo ingen idé, hvad for et problem jeg havde. Jeg vidste ikke, at jeg har Aspergers og at jeg har for eksempel problemer med forandringer. Og det var jo umuligt for mine venner at give mig gode råd. Jeg vidste jo ikke engang selv, hvad for nogle problemer jeg havde. Så mine venner vidste endnu mindre om det. Men det skal ikke lyde, som om jeg ikke var glad får mine venners råd. Selvfølgelig var jeg det, fordi det betyder jo bare, at de holder af mig. Det eneste, jeg egentlig vil sige med den her tekst, er, at jeg synes, at det er utrolig vigtigt at vide, hvad der sker med en. Jeg tror, at det bliver meget nemmere for mig at finde ud af, hvordan jeg kan få det bedre, nu at jeg ved at jeg har Aspergers. Nu ved jeg, hvad for nogle råd der giver mening for mig.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *