For lidt over to år siden blev jeg færdig med min uddannelse som datamatiker. Det var et ret hårdt forløb, selvom jeg på grund af min autisme kunne søge om dispensation for nogle ting. Jeg kunne godt mærke bagefter, at jeg ikke var klar til at starte et fuldtidsarbejde. Derfor kontaktede jeg jobcentret. Det var min plan, at vi skulle finde ud af, om jeg måske skulle få et fleksjob. Jeg ved ikke, hvilken ”kasse” jeg præcis havnede i, men vi kaldte det altid bare ”jobafklaring”.
Corona nedlukning
Da jeg først fik kontakt til jobcentret, fyldte Corona meget mere, end det gør nu. Jobcentrene måtte på det tidspunkt ikke engang starte nogle praktikker op, fik jeg at vide. Det var rart at få en lille pause, men jeg kunne også godt mærke, at uvisheden pressede mig lidt. Jeg tror, det var først i maj 2021, jeg kunne starte min jobafklaring med en praktik.
Min første praktik
Jeg havde jo lang tid til at tænke over, hvilken praktik jeg ville starte i. Da jeg virkelig mærkede efter, gik det op for mig, at jeg ikke var klar til at arbejde som programmør. Jeg ville i stedet for prøve det, der var tryggest for mig til at starte med. Og det var en praktik i et køkken. Jeg har arbejdet i et køkken før og så opstod der en ret sej mulighed. Jeg kunne arbejde med to af mine tidligere kollegaer i et køkken i min by. Det ville sige: Jeg kendte arbejdsopgaverne og nogle af medarbejderne og der var ikke lang transporttid. (For mig som autist kan det godt være en stor udfordring at tage offentligt transport.)
Praktikforløbet
Jeg kan ikke overskue at fortælle for meget om praktikforløbet, fordi det ligesom min uddannelse var virkelig hårdt for mig. Derfor er det ikke så rart at tænke tilbage på. I hvert fald fik jeg det ret dårligt med tiden og jeg kunne ikke overskue arbejdet mere. Derfor afbrød jeg praktikken (i samarbejde med jobcentret) efter nogle måneder.
Ingen ydelse – inden pres
Jeg var ret heldig efterfølgende, fordi jobcentret ikke havde mulighed for at presse mig overhovedet. I det forløb, som jeg befandt mig, er man nemlig kun berettiget til at få kontanthjælp. Og fordi jeg er gift, skal min mand forsørge mig i stedet for. Det skal nok også siges, at jeg havde den sødeste sagsbehandler, som nok ikke ville have været for hård ved mig.
Førtidspension på det foreliggende grundlag
Efter ca. 1,5 år i alt, hvor jeg ikke kunne overskue yderligere praktikker, blev min sagsbehandler og jeg enige om, at jeg skulle prøve at søge førtidspension. Hvad det betyder at søge om førtidspension på det foreliggende grundlag, forklarer jeg i et andet blogindlæg, som du kan finde her.