Aspergers og uddannelse

Aspergers og uddannelse

Mit første studie

Som mange af jer sikkert ved, kommer jeg fra Tyskland. Jeg flyttede til Danmark i 2014. Jeg startede ud med at være på en højskole i et år. 2015 er jeg så begyndt at studere på et erhvervsakademi. Studiet handlede om entrepreneurship, innovation, design og markedsføring. Jeg blev først diagnosticeret med Aspergers syndrom i 2017, så hele studiet igennem vidste jeg ikke, at jeg var autist. Det medførte, at jeg havde virkelig svært ved at finde ud af, på hvilken måde jeg kunne studere bedst, uden at det hele blev til en alt for stor udfordring. Oveni det havde jeg også en depression, da jeg startede på mit studie. Så det gjorde uddannelsen endnu sværere for mig.

Sociale udfordringer

Jeg har aldrig haft store faglige udfordringer på mit studie. Jeg havde lært meget af stoffet allerede dengang, jeg var på højskolen. Men den sociale del af studiet havde jeg virkelig store vanskeligheder med. Vi var kun ca. 15 i vores klasse, så vi kendte hinanden ret godt, men alligevel følte jeg mig altid lidt udenfor. Der var bare ikke nogen i min klasse, jeg blev venner med eller som jeg overhovedet snakkede godt sammen med. Jeg vidste altså bare heller ikke, hvad jeg skulle snakke med de andre om. Jeg hadede pauserne! Der var altid nogle, jeg lige snakket med i meget kort tid, men så sad jeg der alene igen. Jeg har aldrig følt mig godt tilpas i den klasse. Der er jo heller ikke nogen sociale ”regler” for, hvad man skal gøre i en pause eller hvordan man skal opføre sig, så hvordan skal man også vide, hvordan man bedst er sammen med de andre?

Droppet ud af studiet

Jeg ved virkelig ikke, hvordan jeg kunne klare det, men jeg kom faktisk igennem de første to semestre. Men på tredje semester blev det hele bare for meget for mig og jeg blev sygemeldt. Jeg studerede jo på et erhvervsakademi, så der var ikke mulighed for at tage nogle kurser i en anden rækkefølge eller sådan noget. Derfor ventede jeg i næsten et år for at kunne fortsætte mit studie med de næste tredje-semester-studerende. I mellemtiden fik jeg min Aspergers diagnose og derfor kunne jeg mærke, at studiet egentlig slet ikke passede til mig. Det var på ingen måde struktureret nok for mig og de jobs, man kunne få efter uddannelsen, ville sikkert heller ikke have passet til mig. Få dage, inden det tredje semester startede, valgte jeg derfor at droppe ud af uddannelsen. En stor grund til, at jeg valgte ikke at fortsætte, var også den danske lovgivning. Man kan jo ikke bare tage en ny uddannelse, når man allerede har afsluttet en uddannelse på samme niveau indenfor kort tid. Derfor var det ikke en mulighed for mig at presse mig igennem studiet, prøve nogle jobs af og så indse bagefter, at det ikke havde været det rigtige studie.

Mit nye studie

Aspergers og uddannelse

Efter jeg fik min diagnose, er jeg begyndt at gå til en autisme gruppe. Der har jeg mødt en masse søde autister. En af dem er programmør. Jeg har aldrig været interesseret i programmering før. Jeg har heller aldrig været i kontakt med programmering, så jeg vidste egentlig ingenting om det. Men min ven viste mig noget programmering på et tidspunkt og jeg syntes, at det virkede virkelig spændende. Jeg tog så beslutningen om, at jeg vil tage en IT uddannelse. Jeg fandt endda et passende studie i den by, jeg bor i. Mit sidste studie var i en anden by og jeg synes, det var meget anstrengende at tage toget hver dag. Så det var perfekt, at jeg kunne finde en interessant uddannelse så tæt på den her gang.

Åbenhed omkring min diagnose

Jeg har allerede før studiestart besluttet mig for, at mine lærere og medstuderende skulle få at vide, at jeg har Aspergers. Den første, jeg fortalte om min diagnose, var studievejlederen. Jeg mødte hende allerede før studiestart og hun var meget hjælpsom og fortalte mig om alle de muligheder, der var for at få den passende støtte. Hun sørgede også for at informere mine lærere om min diagnose. Da jeg så startede på mit studie, fortalte jeg min klasse, hvilke udfordringer jeg har på grund af min autisme, og de reagerede også virkelig godt. Jeg kan virkelig godt lide, at de kender til min diagnose, fordi så opstår der ikke så hurtigt misforståelser, hvis jeg opfører mig anderledes end de andre.

Støtte på studiet

Den største støtte for mit studie er nok at have en mentor. Jeg har en mentor igennem SPS. Jeg mødes med ham en gang om ugen og han kan hjælpe mig med at strukturere mine lektier eller ”tolke” mellem mig og mine lærere. Kommunikationen er nemlig den største udfordring på mit studie. Mine lærere forstår ikke altid mine behov. Derfor prøver jeg altid at have en med, hvis jeg skal snakke med mine lærere om noget vigtigt, eller få min mentor til at snakke med dem i stedet for. Generelt er mine lærere dog ret accepterende. Når jeg for eksempel ikke har nok energi til at løse en opgave, skælder de mig aldrig ud for det eller sådan noget. Mine medstuderende har også virkelig meget forståelse for, hvis jeg skal lave noget på en anden måde eller hvis jeg har brug for mere tid eller flere pauser. Ligesom mange andre danske uddannelser handler vores studie også meget om gruppearbejde. Det kan jeg godt have svært ved, fordi jeg ikke altid har nok energi til det. Men i sådan nogle tilfælde kan jeg søge om dispensation for at kunne arbejde alene til en eksamen i stedet for i en gruppe.

Konklusion

Hvorvidt og hvordan man kan studere, når man har Aspergers, er sikkert noget, man individuelt skal finde ud af. Personligt er jeg meget glad for at være i en lille klasse og jeg elsker, at mit studie handler om noget, der er nogenlunde godt struktureret. Jeg er virkelig tilfreds med mit studie. Men jeg ville alligevel ønske, at det kunne tilpasses lidt bedre til autistiske behov. Jeg ville ønske, at mine lærere kunne forstå mig lidt bedre. Det kunne også være helt fantastisk, hvis man på alle uddannelser kunne studere på deltid. Det ville hjælpe mig meget.

Noget, jeg virkelig ville anbefale andre, der vil studere, er i det mindste at fortælle lærerne om sin diagnose. Det gør alt bare så meget nemmere. Jeg ved slet ikke, hvordan jeg skulle komme igennem mit studie, hvis ingen vidste, at jeg har en Aspergers diagnose.