For noget tid siden snakkede vi om Aspergers i skolen. Pludselig begyndte alle at snakke om de ting, autister har svært ved. Autister holder ikke øjenkontakt. Autister har problemer med kommunikation. Autister har udfordringer med det sociale. Autister ved ikke altid, hvornår de skal sige noget i en samtale. Hele tiden blev der sagt, at der er noget galt med autister.

Jeg føler mig forkert
Jeg har tit følt mig anderledes. Nok fordi jeg virkelig er anderledes end mange andre. Men jeg har aldrig følt mig forkert. Egentlig betyder det jo heller ikke, at der er noget galt med en, kun fordi man er anderledes. Men lige den dag, følte jeg, at andre kun kiggede på, hvad autister ikke kan. Jeg følte, at jeg var et dårligere menneske end andre.

Hvem sætter standarden?
Spørgsmålet er, hvem der bestemmer, om man er normal eller ej. Desværre er det tit flertallet, der bestemmer. Hvis de fleste mennesker for eksempel ikke har et problem med at holde øjenkontakt, så er det mærkeligt, hvis man ikke kan eller vil holde øjenkontakt. Men kun fordi man er anderledes, betyder det ikke nødvendigvis, at der er noget galt med en. At være anderledes skulle blive accepteret og fejret. Hvis vi alle sammen var ens, ville verden jo være kedelig.

„Different, not less“
Jeg ved ikke, hvor min lille krise kom fra. Den dag var der nok for mange ting, der kom sammen, og lige pludselig følte jeg mig forkert. Men jeg er kommet ud af krisen igen. Jeg synes slet ikke, der er noget galt med mig. Jeg er måske anderledes og har svært ved nogle ting, men det gør mig ikke til et dårligere menneske.