Hvad tillidspersoner betyder for mig

1311 Views 2 Comments

For nogle måneder siden begyndte jeg at gå til en autisme netværksgruppe. Vi er ret mange der og larmer meget. Jeg kan godt lide at være i gruppen, men nogle gange bliver det hele for meget for mig og jeg synes, det er lidt ubehageligt at være der. Jeg kan nemlig egentlig bedre lide at være sammen med få mennesker af gangen. Efter de første par uger i gruppen, begyndte jeg at være venner med en af drengene. Jeg kan lide dem alle sammen, men denne dreng begyndte at betyde mere for mig. Nu må I ikke forstå det forkert 😉 Vi er bare venner. Men han blev min tillidsperson i gruppen. Nu ved jeg ikke engang, om tillidsperson er det rigtige ord, men jeg bruger det bare og håber, at I kan forstå det. Jeg snakker virkelig meget med ham og jeg føler, at det er nemmere for mig at være i gruppen, hvis jeg ved, at han også er der. Han giver mig en vis ro, fordi jeg ved, at jeg altid kan komme til ham, hvis der sker noget og jeg ikke føler mig godt i gruppen. Det er godt nok mærkeligt at skrive om det, fordi jeg ikke ved, om nogen fra gruppen læser min blog. Jeg har ikke snakket med dem om det så åbent og jeg føler, at det gør mig lidt sårbar på en måde. Men jeg vil rigtig gerne dele de her oplevelser med jer, så jeg tager bare chancen, at nogen fra min gruppe kunne læse det. 😉

At bruge venner som tillidspersoner, er faktisk noget, jeg altid har gjort. For mange år siden, skulle jeg for eksempel til en lægeundersøgelse. Og jeg kunne slet ikke overskue at tage derhen alene. Så jeg tog min bedste veninde med. På den måde vidste jeg, at jeg godt måtte gå lidt i panik, fordi hun kunne berolige mig og hun havde styr på situationen.

Tillidspersoner behøver dog faktisk ikke altid være venner. Det kan også være kolleger, bekendte eller for eksempel mine kontaktpersoner. På mit arbejde i køkkenet har jeg en bestemt kollega, jeg føler mig virkelig tryg ved. Og det betyder, at jeg har det meget bedre med at være på arbejde, når jeg ved, at hun også er der. Jeg ved nemlig, at hun altid kan berolige mig og jeg kan snakke med hende, når der går noget galt. Et andet eksempel for en situation, hvor nogen blev min tillidsperson, var for nogle uger siden. Som jeg tidligere skrev i mit blogindlæg ”Update – eksamener, studie, spiseforstyrrelse”, er jeg begyndt i en spiseforstyrrelsesgruppe. Da jeg tænkte på at skulle være der første gang, blev jeg virkelig nervøs. Jeg vidste jo ikke, hvor det var hen, hvor jeg skulle sidde eller hvad jeg skulle sige. Heldigvis hentede min kontaktperson mig og vi tog derhen sammen. Jeg føler, at jeg på en måde kunne slippe for al ansvar på den måde. Fordi hver gang, jeg var usikker, kunne jeg bare spørge hende.

Nogle gange er det faktisk sådan, at jeg vælger en tillidsperson. Da jeg startede i et nyt semester på højskolen for nogle år siden, kendte jeg ikke så mange. Men jeg mødte en pige den første dag, som virkede virkelig sød. Da vi så skulle have vores velkomstmiddag, valgte jeg at spørge hende med det samme, om vi kunne sidde ved siden af hinanden. Så kunne jeg koncentrere mig på at lære hende at kende og jeg skulle ikke forholde mig til alle andre på en gang.

Egentlig er det jo noget dejligt at have nogle personer, man kan stole på og som kan hjælpe en i nogle situationer. Men da jeg blev bevidst over, at jeg brugte tillidspersoner i så mange situationer, havde jeg det ikke virkelig godt med det. Jeg er en person, der godt kan lide at være selvstændig, men det er jeg jo ikke helt. Det, der gør det lidt nemmere for mig, er, at jeg ved, at jeg ikke nødvendigvis har brug for mine tillidspersoner. Hvis jeg blev nødt til at klare tingene alene, så ville jeg nemlig godt kunne. Men det er egentlig rart med lidt støtte. Der er faktisk en ting mere, der hjælper mig med at acceptere, at jeg får hjælp. Jeg fik nemlig bevilliget et ledsagerkort. Og det betyder ret meget for mig, fordi det er ligesom en officiel tilladelse, at jeg gerne må få hjælp. Når jeg nu for eksempel tænker over, at jeg tog min veninde med til lægen, synes jeg ikke længere, det er mærkeligt, eller tænker, at andre nok ikke ville gøre det, men jeg ved, at jeg har ”tilladelse” til at have en ledsager.

Jeg er virkelig nysgerrig på at høre fra jer. Hvordan er det for jer? Får I tit hjælp af tillidspersoner? Hvordan synes I, det er at få hjælp? Jeg glæder mig til jeres kommentarer.

2 Kommentar/e
  • Sarah

    Svar

    Godt indlæg! Jeg har Asperger og kender godt den følelse, som du beskriver med en tillidsperson. Både i folkeskolen, gymnasiet og til min fritidsinteresse har jeg hvert sted haft en veninde, som har betydet mine dage er blevet meget nemmere. Har næsten ikke haft lyst til at komme, hvis de ikke var der. Det samme gælder, hvis jeg skal noget, så vil jeg helst have min søster med 🙂

    • Nici

      Nici

      Hej Sarah,
      Jeg er glad for at høre, at du også havde nogle veninder, der har hjulpet dig. Det er bare dejligt at have nogle, man kan stole på 🙂
      Mange hilsner
      Nici

Kommentar schreiben