Kontaktperson – bostøtte – hjemmevejleder

1149 Views 0 Comment

Mange, der er ny diagnosticerede med autisme, ved ikke helt, hvad de skal lave med diagnosen og hvordan de kan få hjælp. Derfor vil jeg gerne fortælle om, hvad en kontaktperson er og hvordan de kan hjælpe en. Jeg har nemlig selv fået meget ud af at have en kontaktperson.

Mange af mine venner med autisme har også en kontaktperson og der er nogle, der kalder dem kontaktperson, men der er også mange, der siger bostøtte eller hjemmevejleder. Så der er nok forskellige navne, men jeg er vant til at sige kontaktperson.

For mig var det faktisk sådan, at jeg fik en kontaktperson, før jeg fik min Aspergers diagnose. Jeg har haft psykiske problemer i mange år og havde derfor en kontaktperson fra socialpsykiatrisk team. Da jeg så fik Aspergers diagnosen, blev jeg først sendt videre til handicapafdelingen og endte så i teamet for autisme spektrum forstyrrelse få måneder efter. Det hele kan godt være lidt rodet og mærkeligt nogle gange, men egentlig synes jeg, at systemet virkelig er nemt. Man skal bare have en psykisk sygdom eller et psykisk eller fysisk handicap og så får man først en sagsbehandler og så en kontaktperson. Jeg er jo tysker og jeg har hørt en masse negative ting om det tyske system, så jeg føler mig meget heldig at kunne få hjælp så nemt i Danmark.

Hvor tit man ser sin kontaktperson er så afhængigt af, hvor store problemer man har. Og det har i mit tilfælde også været lidt rodet. Jeg havde alt fra et til tre møder om ugen. Lige nu mødes jeg en gang om ugen med min kontaktperson, men jeg skal blive sat op i tid. Det kan bare altid tage lidt tid, så man skal nok være lidt tålmodig, når man har med kommunen at gøre 😉

Det, jeg synes, er virkelig god ved en kontaktperson, er, at de kan komme hjem til dig. Og det betyder virkelig meget for mig. Jeg kan være meget mere afslappet og ærlig, når jeg er hjemme hos mig selv. Så skal jeg heller ikke tænke over, om jeg nu ”har tid” til at græde, fordi jeg skal ikke tænke over, at jeg skal hjem og ud på gaden igen. Jeg kan bare fortsætte med at græde, selv hvis min kontaktperson skal af sted. 😉 Jeg tror også, at det er meget nemmere for en kontaktperson at få et indblik i dit liv, når de er hjemme hos dig, fordi så føler man sig mest trygt.

Det I nok er mest interesseret i, er, hvad min kontaktperson hjælper mig med. Jeg beskriver min kontaktperson altid som en blanding af terapeut og hverdagshjælper. Jeg ved godt, at de ikke er terapeuter, men man kan jo snakke helt åbent om sine følelser. Jeg tror, der er mange autister, der får praktisk hjælp af sin kontaktperson, men det gør jeg kun nogle gange. Tidligere har jeg haft en kontaktperson med til et møde med min studievejleder og en tid ved lægen for eksempel. Ellers kan det også ske nogle gange, at jeg har brug for hjælp med at ringe til nogen. Jeg kan egentlig godt selv, men kun hvis det ikke kan undgås. Så nogle gange fik jeg min kontaktperson til at ringe til psykiatrien for eksempel. Nogle af mine venner får også hjælp til at strukturere deres hverdag eller få styr på regninger. For mig er det dog vigtigst at få hjælp til at strukturere mine følelser og tanker. Det sker tit, at der er et kæmpe kaos i mit hoved. En strategi, en af mine tidligere kontaktpersoner arbejdede med, var et ugeskema, hvor jeg beskrev med et tal mellem 1-5, hvor meget jeg oplevede forskellige følelser ligesom glæde eller vrede på en dag. Hver uge, vi mødtes, snakkede vi så om de største følelser og hvad der er sket. På den ene side hjalp mig det ugeskema med at finde ud af, hvad jeg egentlig følte. Det sker tit, at jeg tror, jeg er ked af det, men så finder jeg ud af, at jeg egentlig bare er træt. På den anden side er det også bare meget vigtigt at få de her følelser snakket igennem. Når jeg ikke snakker om mine følelser, føles det altid, som om jeg ikke kan komme af med dem. Og hvis jeg ikke kan det, sker det meget hurtigt, at jeg bliver meget ked af det eller får en nedsmeltning.

Jeg er virkelig glad for at have en kontaktperson og jeg ville virkelig anbefale det til andre. Jeg tror faktisk, at det endda hjælper mig mere end at snakke med en psykolog. Men lige meget om det er en psykolog, kontaktperson eller læge, så synes jeg virkelig, at det afhænger af personen, hvor meget man får ud af det. For nogle måneder havde jeg en kontaktperson, som var helt perfekt og da jeg så fik at vide, at jeg skulle få en ny en, var jeg virkelig meget bange for det. Men jeg var virkelig heldig at få en virkelig god kontaktperson igen. Men det er desværre altid lidt farligt med kommunen, at man bare kan få en ny kontaktperson igen og så er det altid lidt svært at starte forfra igen.

0 Kommentar/e

Kommentar schreiben