Min vej til diagnosen – del 2

562 Views 0 Comment

Da jeg så havde været i Danmark i noget til, kunne jeg se, at jeg ikke helt havde styr på mine problemer med maden. Jeg kan ikke huske alt fra dengang, men jeg kom i hvert fald i ambulant behandling i børne og ungdomspsykiatrien. Jeg blev så for første gang virkelig diagnosticeret med en spiseforstyrrelse. Men jeg fik ikke rigtig noget ud af behandlingen. Måske også fordi det vare lidt svært sprogligt med en blanding af dansk og engelsk. Jeg var ikke så god til dansk dengang. Jeg stoppede behandlingen så.

Depression

Efter at have været i Danmark i et år, kom der pludselig rigtig mange forandringer. Mit ophold på højskolen var slut og jeg skulle starte arbejde som Au-Pair efter nogle uger. I de uger imellem skulle jeg først hjem til Tyskland til jul og så holde nytårsaften med den kæreste, jeg var sammen med dengang. Jeg kunne slet ikke håndtere så mange forandringer og nye ting og fik en depression. Jeg kom i behandling for det hos en ergoterapeut, der var specialiseret i depressioner, men det hjalp ikke rigtig. Da hun også indså det, fik jeg så tilbudt medicin og det var virkelig godt.

Mistanke om personlighedsforstyrrelse

Da jeg alligevel ikke havde det helt godt, begyndte behandlere i Danmark også at have en mistanke om en personlighedsforstyrrelse. Jeg blev så sendt videre i sundhedssystemet og udredt i personlighedsforstyrrelse teamet. Psykologen var sikkert på, at jeg ikke havde en personlighedsforstyrrelse. Så det var godt at vide. Men jeg havde det jo alligevel ikke godt. Jeg tror, at de ikke rigtig vidste, hvad de skulle lave med mig, så jeg blev sendt videre. Den her gang skulle jeg til spiseforstyrrelse teamet, fordi jeg jo stadig havde problemer med mad.

Yeay, endnu en gang sendt videre. På det tidspunkt var jeg virkelig frustreret over at møde nye psykologer og læger hele tiden. Gennem få måneder havde jeg tre forskellige læger.

Behandling for spiseforstyrrelsen

I spiseforstyrrelse teamet fik jeg så behandling i nogle måneder. Jeg har også været i gruppeterapi. Da jeg så fik det bedre med spiseforstyrrelsen, var der stadig det problem, at det virkede som om jeg stadig ikke var kommet helt ud af depressionen. Efter at jeg havde fået det bedre med medicinen, blev jeg jo sendt videre i systemet. Så jeg havde aldrig rigtig fået behandling for depressionen. Mit humør er jo også blevet bedre, men jeg havde bare ikke al min energi tilbage.

Behandling for depressionen

Jeg begyndte så i behandlingen for depressionen. Den her gang var jeg heldigt. Jeg skulle ikke få en ny psykolog, men fokussen på behandlingen blev bare ændret. På det tidspunkt havde jeg også fået en ny psykiater igen, fordi ham, jeg havde før, syntes, at han ikke kun hjælpe mig længere. I den her uge har jeg så en tid hos min, jeg tror, ottende psykiater.

Mistanke om Aspergers

Jeg har så været i depressionsbehandling indtil jeg fik mistanken om Aspergers. Jeg blev jo så udredt for det of fik diagnosen. Og det var ikke engang en af alle de her psykologer eller læger, jeg havde mødt i de mange år, men det var bare mig, der fik mistanken. Jeg er nok lidt skuffet, at der ikke var nogen, der har bemærket det før.

Jeg har virkelig forsøgt at holde min historie kort, men den bliver altså desværre ikke kortere. Jeg har været igennem en masse stationer for at nå til Aspergers diagnosen.

0 Kommentar/e

Kommentar schreiben