For kort tid siden startede serien Atypical på Netflix. Serien handler om Sam, en autistisk dreng, der forsøger at finde en kæreste. I starten syntes jeg, at det var dejligt, at der skulle være en serie, der handler om autisme. Da jeg så traileren, var jeg desværre ikke så begejstret længere. Jeg syntes, det var irriterende, at det igen handler om en dreng. I næsten alle film, der findes om autisme, er hovedpersonen en mand. Det er på tide, at der vises, at kvinder også har autisme. Jeg synes også, at traileren bare viste en stereotype og ikke, at autister kan være meget forskellige.
Lige meget om det er en komedie eller en dokumentar, så synes jeg, at film, der handler om handicaps eller sygdomme, har en vis grad af ansvar. Efter at jeg har set traileren, var jeg lidt bange for, at serien på en måde ikke respekterede autisme, men bare gjorde grin af det.
Da jeg så Atypical, var jeg dog meget positivt overrasket. Serien forklarer så meget om autisme. Der bliver ikke kun nævnt, at autisme er en neurologisk forstyrrelse og ikke en sygdom, der kan helbredes, men der vises også virkelig mange symptomer: special interesser, følsomhed over lys og larm, vigtigheden af rutiner, stimming, tage ting bogstaveligt, problemer med small talk… Jeg forventede ikke, at serien ville forklare mere om autisme, men der kom endnu mere. Der blev endda forklaret forskellige strategier, Sam bruger/brugte for at håndtere autisme bedre: høretelefoner, solbriller, påmindelser på hverdagsrutiner, lister, stimming…
Serien handler meget om, hvordan det er for Sam at blive voksen og være mere selvstændig. Det, synes jeg, er et meget vigtigt emne. Atypical fortæller dog også om, hvordan det er for familien at have en søn/bror med autisme og hvordan det påvirker dem. Det gør serien endnu mere spændende.
Jeg synes, alt i alt er serien virkelig godt lavet. Nu er det bare spændende at se, hvordan folk reagerer på den. Folk, der ikke ved noget om autisme, kunne nu bilde sig ind, at de har lært alt om autisme og at de ved alt om, hvordan alle autister forholder sig. Det ville være synd. Autisme er jo et stort spektrum og vi er alle sammen forskellige. Jeg håber derfor, at folk, der ser Atypical, bruger serien til at udvikle mere forståelse for autister og at de bliver mere nysgerrige og vil lære mere om handicaps.