Forandringer og stress

For nogle uger siden havde jeg en perfekt plan for sommeren. Men så kom der pludselig nogle ændringer og aftaler og det hele blev helt rodet. Jeg er begyndt at tvivle på alt, var stresset og vidste overhovedet ikke, hvad jeg skulle lave.

Min plan var egentlig at arbejde fuldtid i to uger. Altså faktisk mere end fuldtid. Det ville have været otte timer om dagen, seks dage om ugen og jeg ville også have boet der. Så var det meningen, at jeg skulle på ferie til Tyskland i cirka to uger, komme tilbage og arbejde endnu en uge. Bagefter skulle jeg så have en uge fri, før jeg skal starte mit studie igen. Jeg syntes, planen var virkelig god, men så kom der en masse problemer. Som det første var der allerede en aftale til den eneste fridag i min første uge på arbejde. Og der er virkelig ikke godt, fordi så er der ingen tid tilbage til andet. Men til starten var jeg ikke så bekymret for det.

Men så var der også mine planer for at starte på mit studie igen. Jeg har været sygemeldt i mange måneder og har ikke særlig gode minder om mit studie. Men nu starter jeg igen efter sommerferien og skal tilbage derhen. Det gør mig virkelig nervøs og når jeg er så nervøs, bliver jeg nemmere stresset.

Og så er der endnu flere komplicerede ting. Lige nu har jeg en kontaktperson, jeg mødes med to til tre gange om ugen. Hun er virkelig god og jeg stoler virkelig meget på hende. Men nu fik jeg at vide, at jeg skal få en ny kontaktperson allerede om få uger. Og det passer bare ikke ind i mine planer. Det første, jeg ikke kan lide ved det, er, at det gør mig mere usikkert med mit studie. Indtil nu tænkte jeg, at jeg altid har min kontaktperson, jeg kan snakke med, hvis der er nogle problemer ved mit studie. Det føltes som mit sikkerhedsnet og det bliver pludselig taget fra mig. Jeg får selvfølgelig en ny kontaktperson, men jeg har bare virkelig svært ved at stole på andre og jeg kan bare ikke forestille mig, at den nye er ligeså god som den kontaktperson, jeg har nu. Det, der også er svært ved at få en ny kontaktperson, er, at jeg bare ikke har tid til det. Med min nuværende kontaktperson ville det ikke have været et problem, hvis jeg ikke kunne mødes med hende så tit ved siden af mit sommerjob. Jeg kender hende jo og på arbejde sker der ikke så mange ting, jeg har brug for at snakke om. Men en ny kontaktperson har jeg jo brug for at lære at kende. Så det vil sige, at jeg skal finde tid til at mødes med hende ved siden at af have en 48 timers uge. Og jeg kan jo ikke bare tage mig tid med at lære hende at kende, fordi jeg har brug for hende, når jeg starter på mit studie igen. Det er nemlig en kæmpestor forandring at komme tilbage til mit studie og der har jeg brug for nogen, jeg stoler på og jeg kan snakke med.
Aftaler, lære min nye kontaktperson at kende og et 48 timers job passer bare ikke i en uge. Der var pludselig ikke noget tilbage fra min god plan.

Og så er der også det med, at jeg har to tider hos læger i næste uge og derfor er jeg også meget nervøs. Det er ikke nogen vigtige tider. Jeg har egentlig bare brug for et stykke papir, hvor der står, at jeg har Aspergers. Men problemet er så, at min læge er flyttet og det hader jeg. Det er noget af det værste at skal et nyt sted hen. Så jeg føler mig virkelig meget stresset!

Nogle forandringer blændet med stress gjorde så bare, at jeg virkelig havde det dårligt. En forandring alene er allerede for meget for mig. Men flere forandringer på en gang kan jeg bare ikke håndtere. Det, der stressede mig mest, var mit sommerjob. Jeg plejer ikke at ringe til folk. Jeg hader at snakke i telefonen. Men nu var jeg så forvirret og stresset, at jeg faktisk ringede til min chef. Hun var virkelig sød og sagde, at vi godt kunne mødes og snakke om sommerjobbet igen. Jeg mødtes så med hende for nogle dage siden og det gik så godt. Der er en anden, der kan tage mine tre uger arbejde og så kan jeg bare arbejde nogle vagter, jeg har overskud til. Det vil sige, at jeg også kan bo derhjemme og det er bare meget bedre for mig end at bo ved mit arbejde. Og det betyder også, at jeg har nok tid til alle mine aftaler. Så jeg kan faktisk nå at slappe lidt af, før jeg skal starte mit studie igen.

Først var det hele et stort kaos og nu har jeg pludselig fundet en løsning. Selvfølgelig har jeg ikke en løsning for, at jeg skal til læge i næste uge og er nervøs på grund af det, men alt andet er fint igen. Jeg er meget mere afslappet nu. Det er bare så dejligt, at de er så fleksible og hjælpsomme på mit arbejde. Det betyder så meget for mig, fordi det var lige præcis det, jeg havde brug for. Så nu er det hele godt igen, men det var virkelig en meget anstrengende uge. Der skal bare ikke ske så mange forandringer og nye ting på en uge.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *