Produkttest: Senseez pude

749 Views 0 Comment

Jeg har været så heldig at få lov til at teste en vibrerende pude fra virksomheden Senseez. Mange af jer undrer sig nok over, hvad en vibrerende pude er og hvorfor den skulle være god. For nogle uger siden har jeg heller ikke vidst noget om vibrerende puder, men så har jeg læst en masse om dem og det viser sig, at de især kan hjælpe autister og folk med ADHD/ADD med at slappe af eller koncentrere sig.

Jeg har selv den pude fra Senseez, som I kan se på billedet øverst på siden. Det er en 3 in 1 pude og den består af et vibrerende apparat, en vægtpose og en lille kulde-/varmepose, der kan lægges i fryseren eller mikroovn. Man kan bruge puden som en nakkepude uden de tre ting eller man kan vælge at indsætte en eller flere af dem i puden.

Så er der stadig spørgsmålet om, hvordan de her vibrerende puder kan hjælpe en. Jeg starter lige med at forklare lidt om vibrationerne. Senseez har lavet en lille undersøgelse og den viser, at en vibrerende pude kan hjælpe med at berolige en og den gør, at man bedre kan koncentrere sig. Grunden til det er, at vibrationerne beroliger nervesystemet. Det kan især mennesker med sensoriske vanskeligheder have gavn af.

Måske har I allerede hørt om kugle- eller kædedyner og om, at de også virker beroligende. Det skyldes det jævne tryk på kroppen. Senseez puden med vægtposen skal have en lignende effekt. Trykket på kroppen skal hjælpe med at øge lykkehormonet serotonin og sænke stresshormonet kortisol. Det hjælper en ikke kun med at slappe af og koncentrere sig, men det skal også gøre det nemmere for en at kunne falde i søvn.

På Senseez’s hjemmeside har jeg ikke fundet nogle informationer om, hvorvidt kulde-/varmeposen har en speciel betydning. Men det er jo bare hyggeligt at have en varm pude, især når det er koldt om vinteren. Da jeg tænkte over, hvorfor puden især kan være interessant for autister, kom jeg dog også i tanke om, at der jo er mange autister, der har sensoriske problemer. Nogle har for eksempel problemer med, at de tit fryser eller sveder. For dem kunne det sikkert være rart at have sådan en pude.

Da jeg fik puden, var jeg meget positivt overrasket over dens vægt. Vægtposen, man kan indsætte i puden, vejer 1.1kg og det er meget behageligt at sidde med den. Jeg tvivlede ret meget på, at vibrationerne også kunne have en god effekt, men jeg oplever faktisk, at de virkelig kan hjælpe meget. En af mine største udfordringer i hverdagen er, at jeg har svært ved at finde ud af, hvor meget energi jeg har. Og det gør det meget svært for mig at kunne vurdere, om jeg kan lave noget eller om jeg hellere skulle slappe af. Jeg prøvede at kramme puden og mærke dens vibrationer. I starten følte jeg mig ret distraheret af vibrationerne, fordi man kan høre dem. Men hver gang jeg gav slip på den, kunne jeg faktisk bedre mærke mig selv. Det er, som om puden kan skabe en forbindelse til min krop og mit energiniveau og så kan jeg pludselig finde ud af, hvor meget energi jeg har. Mange bruger jo meditation eller mindfulness til at skabe en forbindelse med kroppen. Det er jeg ikke god til. Men jeg må indrømme, at det er virkelig fedt, at puden kan hjælpe med lige præcis det. På Senseez’s hjemmeside kan man læse, at puden også skal kunne hjælpe med koncentrationen. Og det har jeg faktisk også oplevet. Jeg kan ikke bruge puden, mens jeg for eksempel skal læse noget, fordi lydene af vibrationerne distraherer mig. Men jeg kan bruge puden, ligesom jeg beskrev før. Jeg krammer den og kan så mærke en positiv effekt bagefter. Jeg føler, at vibrationerne hjælper ret meget med, at jeg bedre kan fokusere mig.

Jeg tror, at puderne fra Senseez kan hjælpe alle, der har svært ved at koncentrere sig, slappe af eller falde i søvn. Men jeg vil mest anbefale den til dem, der har svært ved at mærke sin krop. Puden gør en virkelig stor forskel med det.

Hvis I vil se hele kollektionen af Senseez, kan I finde deres hjemmeside her: https://senseez.com/pillows-senseez.asp . Jeg har også tjekket, om de sender til Danmark og de skriver, at de sender til hele verden, så det skulle ikke være noget problem 🙂

0 Kommentar/e

Kommentar schreiben