30 dage autisme – del 1

227 Views 0 Comment

I hele april (april 2020) har jeg et projekt på Facebook, hvor jeg skriver om noget autisme relateret hver eneste dag. I kan følge mig på Facebook ved at finde ”Ubemærket.eu – et liv med Aspergers” https://www.facebook.com/LivMedAspergers/ . Hvis I ikke har Facebook så kan I følge med her. Jeg deler del 2 efter den 20.april og del 3 efter den 30.april.

1.april: Hvad er “30 dage autisme”?

For noget tid siden fandt jeg et lille projekt på Instagram, der hed #30daysofADHD. Derigennem fik jeg ideen til at lave ”30 dage autisme”. Det handler om, at jeg har 30 spørgsmål omkring autisme, ét spørgsmål til hver dag i april. April er nemlig ”World Autism Awareness Month” – verdens autisme måned. Så hver dag svarer jeg på et af spørgsmålene og håber, at jeg derigennem kan skabe lidt opmærksomhed omkring autisme og dele noget viden og nogle erfaringer. Hvis I har lyst, må I meget gerne være med til at svare på spørgsmålene eller selv finde på nogle.

En lille rettelse: Det er faktisk ikke helt 30 spørgsmål, fordi jeg har lavet nogle få undtagelser på de dage, hvor jeg vil gøre opmærksom på noget bestemt. Sådan er det for eksempel i morgen ved Verdens Autisme Dag. Men der skriver jeg selvfølgelig også noget, så I kan i hvert fald glæde jer til 30 forskellige opslag i april måneden.

2.april: Verdens autismedag

I dag er World Autism Awareness Day  – verdens autisme dag. Jeg synes, der er rigtig mange seje mennesker, der prøver at gøre opmærksom på autisme hver eneste dag. Og de er virkelig dygtige til det. Men jeg synes alligevel, at det også er vigtigt at have en decideret dag eller endda en måned til at gøre en ekstra stor indsats for at sprede viden om autisme. Der er desværre stadig alt for mange fordomme om og misforståelser omkring autisme.

3.april: Hvordan fandt jeg ud af, at jeg har autisme?

Inden jeg fik min diagnose, vidste jeg slet ikke noget om autisme. For tre år siden så jeg dog tilfældigvis DR’s dokumentar ”De skjulte talenter” og jeg kunne genkende så meget af det, de medvirkende sagde. Alt efterfølgende gik virkelig hurtigt og nemt. Jeg snakkede med den psykolog, jeg alligevel allerede var i behandling hos i lokalpsykiatrien, og hun var enig i, at jeg skulle udredes for autisme. Jeg havde cirka 3-4 tider, hvor jeg skulle igennem en masse tests og spørgsmål. Min mor skulle også snakke med psykologen. Og så fik jeg diagnosen Aspergers syndrom.

4.april: Har jeg andre diagnoser?

Desværre er Aspergers ikke den eneste diagnose, jeg har fået igennem årene. Da jeg var 15, begyndte jeg at skære i mig selv. Det er selvfølgelig ikke en diagnose i sig selv, men det var starten af mine psykiske problemer. Da jeg var 17, udviklede jeg så en spiseforstyrrelse. 2014 (jeg var omkring 20 år gammel) blev jeg diagnosticeret med en depression. 2019 fik jeg en angst diagnose. Der var jeg 24. Og i februar kom depressionen desværre tilbage.

Jeg stoppede med at selvskade for nogle år siden og jeg er også kommet ret godt ud af min spiseforstyrrelse. Men angsten og depressionen er i hvert fald nogle ting, jeg stadig slås med.

Hvis I vil læse mere om mine bidiagnoser, har jeg faktisk skrevet mere om det på min blog. I kan finde linket til det her: https://www.unbemerkt.eu/da/aspergers-syndrom/bidiagnoser/

5.april: Hvad synes jeg, alle skulle vide om autisme?

Jeg synes, det allervigtigste, som alle skulle vide om autisme, er, at alle autister er ligeså forskellige som mennesker uden autisme. Kun fordi vi har den samme diagnose, betyder det ikke, at vi ikke har individuelle personligheder og vores egne styrker og svagheder. Selvfølgelig er der nogle ting, hvor autister ligner hinanden. Ellers ville vi ikke have den samme diagnose. Men det er vigtigt at fastholde i, at alle autister er unikke.

6.april: Hvad er den største fordom om autisme?

Afhængig af, om man snakker om autisme eller Aspergers, synes jeg, at der findes to store fordomme. Hvis andre hører, at nogen er autist, tænker mange mennesker med det samme, at man slet ikke kan være selvstændig og at man hele tiden har brug for hjælp. Mange forestiller sig en autist som en lille dreng, der sidder i hjørnet og vugger frem og tilbage. Hvis man til gengæld siger, at man er Aspergers autist, antager mange mennesker, at man er højtintelligent og ekstrem god til et eller andet. Begge slags autister findes sikkert, men problemet er, at nogle går ud fra, at ALLE autister er sådan. Det er vigtigt at vide, at autisme er et spektrum og at det omfatter mange problemer men også færdigheder.

7.april: Hvordan lægger jeg mærke til min autisme?

I min hverdag lægger jeg tit mærke til min autisme. Det, der fylder mest for mig, er, at jeg ikke har så meget energi som alle andre. Der er bare så mange ting, der ikke sker naturlige for mig, som jeg har svært ved eller som jeg bare ikke kan. Og det tager meget af min energi. Jeg har for eksempel svært ved sociale situationer. Jeg kan ikke lide at holde øjenkontakt, forstår ikke altid, hvad andre mener med det, de siger, og oven i det har jeg tit problemer med sanseindtryk. Solskin nyder jeg for eksempel som de fleste andre, men hvis jeg ikke har solbriller på, kan jeg næsten ikke holde ud at være i solen. Så får jeg virkelig hurtigt ondt i hovedet. Jeg har også virkelig svært ved det, når jeg er omgivet af mange eller høje lyde. Og når der er flere mennesker, der snakker samtidige, kan jeg godt nok heller aldrig følge med i samtalen. Alt det sørger for, at jeg om aftenen tit ligger i sengen og er fuldstændig udmattet.

Jeg håber, at I ved, at min autisme selvfølgelig ikke kun viser sig på negative måder. Jeg er også virkelig glad for min autisme. Men de positive sider vil jeg hellere fokusere på om to dage. Der handler det nemlig om, hvad jeg bedst kan lide ved min autisme.

8.april: Er jeg åben omkring min autisme?

Siden jeg har fået min Aspergers diagnose, er jeg meget åben omkring alle mine diagnoser. Der er faktisk ikke særlig mange i min omgangskreds, der ikke ved, at jeg er autist. Jeg synes bare, at det tit giver mening at dele min autisme diagnose med andre, fordi man for det meste får meget mere forståelse ved det. På mit studie fortalte jeg for eksempel om min diagnose allerede i starten. Derved har der aldrig været nogen, der har undret sig, hvis jeg ikke deltog i gruppearbejde eller opførte mig anderledes.

9.april: Hvad kan jeg bedste lide ved min autisme?

Det, jeg allerbedst kan lide ved min autisme, er, at jeg er meget struktureret. Jeg har planer og holder mig til dem. Jeg er punktlig og pålidelig. Hvis jeg får en opgave, gør jeg virkelig alt for at løse den rigtigt og præcist. Da jeg var mindre, sagde min familie, at jeg skulle blive advokat, fordi jeg altid overholdt alle regler. Jeg oplever tit, at folk ser det som noget negativt, hvis man følger reglerne, men jeg synes faktisk, det er ret positivt.

For noget tid siden har jeg faktisk skrevet et blogindlæg om alle de ting, jeg elsker ved min Aspergers. Hvis I ikke har læst det endnu og har lyst til at læse det, kan I finde linket her: https://www.unbemerkt.eu/da/hvad-jeg-elsker-ved-aspergers/

10.april: 3 år efter autisme diagnosen

I dag er det præcis tre år siden, at jeg fik min Aspergers diagnose. Jeg kan huske den dag så godt. Jeg læste i min journal, at jeg havde fået diagnosen Aspergers syndrom. Så jeg skrev til den psykolog, der stod for udredningen, og spurgte, om det var rigtigt. Og som I sikkert kan gætte jer frem til, passede det virkelig. Jeg var virkelig lettet og glad. Det kan mange ikke forstå, fordi de tænker: ”Oh nej, det er da så trist” – eller noget lignende. Men jeg er jo stadig det samme menneske. Jeg har ikke ændret mig. Jeg har bare fået et navn for, hvad det er, der gør mig anderledes. Og det gør mit liv så meget nemmere.

Nogle måneder eller også år efter diagnosen var der selvfølgelig også faser, hvor jeg var frustreret og irriteret. Jeg syntes, at det var uretfærdigt, at der er så mange ting, jeg har det svært ved. Men nu synes jeg faktisk, at jeg har lært at leve med det og lært at acceptere mig selv, som jeg er.

0 Kommentar/e

Kommentar schreiben