At føre samtaler kan man lære

5908 Views 2 Comments

Da jeg var lille, snakkede jeg ikke rigtig med folk, jeg ikke kendte. Selv til familiefester gemte jeg mig tit bag min mor og svarede kun kort på spørgsmål. Når jeg tænker over det nu, kunne jeg godt forestille mig, at det hænger sammen med, at jeg ikke vidste, hvad jeg skulle sige eller hvordan jeg skulle føre en samtale. Det sværeste for mig har altid været Small Talk. Da jeg stadig boede i Tyskland, skulle jeg heldigvis ikke snakke så meget med fremmede. Jeg havde mine venner og min familie. Ellers lærte jeg ikke så mange nye mennesker at kende.

Da jeg så flyttede til Danmark, var det helt anderledes. Pludselig var jeg på højskolen med 40 andre elever, jeg slet ikke kendte. Alle tre måneder kom der nye elever. Senere på universitetet kendte jeg selvfølgelig heller ikke nogen. Selv på mit job bliver jeg tit nødt til at snakke lidt med gæsterne. Jeg blev altså meget mere udfordret her i Danmark, men jeg havde også noget, der hjalp mig: dansk.  Før jeg flyttede til Danmark, havde jeg lært så meget dansk som muligt, men jeg kunne først have en god samtale efter nogle måneder her. Jeg har tit lært hele danske sætninger i stedet for enkelte ord. Og det er præcis det, der nu hjælper mig i samtaler. Jeg har lært de rigtige sætninger og reaktioner udenad, så nu behøver jeg ikke at tænke så meget over, hvad jeg kan svare, men jeg har bare alle de her sætninger i mit hoved og skal bare vælge mellem disse. Det gør især Small Talk meget nemmere. Det er tit præcis de her korte sætninger, man skal bruge for at vise, at man lytter og at man er interesseret i samtalen.

Jeg kan lige prøve at give jer nogle eksempler. Når nogen er irriteret, har jeg lært at sige ”Det kan jeg godt forstå”. Eller når nogen fortæller om noget godt, kan jeg svare ”Hvor er det dejligt”. Og så er der også ”Er det rigtigt?” som svar på noget overraskende.

Til folk, der ikke har Aspergers, lyder det nok helt skørt, når jeg siger, at jeg skulle lære de her sætninger udenad. Til dem er det nok helt normalt at reagere passende, men sådan er det bare ikke altid for folk med Aspergers. Vi har tit bare bruge for virkelig at lære, hvad vi kan svare.

Nogle ting har jeg dog stadig svært ved. Jeg har ikke kun problemer med at starte en samtale, men også med at afslutte en. Når jeg for eksempel snakker i telefonen, hvordan kan jeg så få den anden til at forstå, at jeg ikke vil snakke længere. Eller endnu værre: Når jeg har besøg, hvordan kan jeg så vise, at jeg vil have den anden til at gå hjem? Jeg synes, det er virkelig kompliceret.

2 Kommentar/e
  • Frk. Tiny Tales

    Svar

    Hvor er det godt skrevet. Jeg har det præcis på samme måde og er lige nu igang med at lave standardsvar til en masse small talk – som jeg virkelig hader!

    Er glad for at have fundet din blog 🙂

    • Nici

      Nici

      Hej,
      tusind tak for din kommentar! Det lyder som en god idé bare at lære nogle mulige svar 🙂
      Mange hilsner, Nici

Kommentar schreiben