Autisme og mad

”Kun fordi jeg ikke spiser vis mad, betyder det ikke, at jeg er irriterende, at jeg er uhøflig eller at jeg ikke vil spise.” – Denne sætning har jeg for nyligt delt på min tyske Instagram og Facebook account og jeg har fået så meget feedback, at jeg ville skrive et ekstra blogindlæg omkring autisme og mad.

Irriterende kommentarer
Da jeg var yngre, fik jeg tit trælse kommentarer – hvorfor jeg ikke spiste visse ting. Jeg kunne slet ikke håndtere det. Jeg følte mig altid kritiseret. Jeg kan faktisk stadig ikke forstå den dag i dag, hvorfor folk så tit kommenterer på andres madvaner. Men det er bare et lille sideemne. Nu kommer jeg til de egentlige udfordringer med mad.

Sensoriske udfordringer
Mange autister har en anden sensorisk oplevelse. Nogle er for eksempel meget lyd- eller lysfølsom. Ens sensoriske oplevelse kan dog også påvirke ens madvaner. Nogle autister har eksempelvis problemer med konsistenser, smage, lugte osv.

Smage
For mig er det sådan, at jeg ikke kan lide ekstreme smage eller smage, der bliver i munden i lang tid. Lige for tiden kan jeg for eksempel godt lide at spise tzatziki med lidt hvidløg. Men når jeg stadig har smagen i munden efter en time, synes jeg virkelig, det er træls. Jeg foretrækker hellere mad, der ikke smager af så meget (pasta, ris, kartofler osv.).

Konsistenser
Konsistenser kan også være svære for mig. Tidligere var champignoner svære for mig. Jeg kunne for eksempel godt lide smagen i sovs, men champignonerne skubbede jeg altid til siden, fordi de var for bløde. Nu har jeg faktisk vænnet mig til champignoner og kan godt spise dem. Men jeg har stadig problemer med blandt andet havregrød. Jeg kan godt lide smagen, men konsistensen kan jeg slet ikke have.

Blandet mad
En anden ting, der er udfordrende for mig, er, når retter er for blandede eller når der er for mange madvarer i dem. Jeg har det for eksempel svært med det, når der er for meget sovs hældt direkte over min pasta. Så vil jeg hellere have sovsen separat. Jeg kan hellere ikke lide de fleste supper. Men det er også, fordi man tit ikke kan se, hvad der er i supper.

Faser med den samme mad
Noget, der ikke irriterer mig, men sikkert er anderledes end for de fleste, er, at jeg har relativ lange faser, hvor jeg næsten spiser det samme hele tiden. Lige for tiden er det naan brød med tzatziki og pastasalat. Det kunne jeg spise hele tiden.

Mine råd
Jeg har tit fået spørgsmål om, hvad man kan gøre, hvis ens barn kun spiser få madvarer eller retter. For mig er det meget nemmere, når jeg selv finder på at smage noget, jeg normalt ikke kan lide. Men det kom først, da jeg blev ældre.

Noget, der efter min mening er meget vigtig, er, at man ikke presser sit barn for meget. Hvis man for eksempel havde overtalt mig til hvert måltid, at jeg skulle smage på tre madvarer, ville jeg have udviklet meget modstand overfor alle måltider. Det ville jeg nok stadig i dag. Måske kan man aftale, at barnet hver dag bare smager på et lille stykke af noget, han/hun ikke kan lide. Eller hver anden eller hver tredje dag.

Når barnet er gammelt nok, kan det også være en god ide at snakke om, hvilke præcise udfordringer barnet har med de forskellige madvarer og retter. Så kan det muligvis være nemmere at finde nye ting, man kan lide.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *