Hvordan beskriver jeg Aspergers?

Hvordan beskriver jeg Aspergers?

Jeg hører tit, at mange autister har svært ved at forklare deres autisme til andre. Autisme er så kompleks og viser sig forskelligt ved alle. Det gør det svært at finde en kort generel beskrivelse af autisme eller Aspergers. Siden jeg har fået min diagnose for ca. to år siden, har jeg tit skulle forklare, hvad Aspergers er. Så jeg har ret meget øvelse i at forklare det. Jeg tænkte, at jeg i det her blogindlæg vil skrive om, hvordan jeg beskriver Aspergers og hvordan det påvirker mig. Måske kan I bruge det som inspiration for nemmere at kunne forklare jeres diagnose til andre.

En uge senere
Jeg skrev starten af det her blogindlæg for en uge siden. Jeg var helt overbevist, at jeg nemt ville kunne forklare, hvordan Aspergers vises ved mig. Sådan er det åbenbart ikke helt. I går snakkede jeg med nogen i telefonen og hun spurgte ind til præcis det her emne…hvordan Aspergers påvirker mig. Jeg vidste overhovedet ikke, hvad jeg skulle sige. Der er så mange ting, at jeg slet ikke vidste, hvor jeg skulle starte hen.

Tre sekunder senere
Jeg prøvede at tage mig sammen. Jeg begyndte at fortælle: „Jeg har brug for meget struktur og rutiner. Jeg har svært ved nye ting. En af mine største udfordringer er også, at jeg ikke har særlig meget energi. Grunden til det er nok, at mine sanser virker lidt anderledes. Jeg har for eksempel svært ved at filtrere lyde. Det gør det blandt andet svært at føre samtaler, hvis der også er musik…” Det var det. Mere kunne jeg ikke huske. Men er Aspergers ikke meget mere? Ja, helt sikkert. Så derfor prøver jeg lige at tilføje resten, på skrift. Måske gør det det nemmere. Når jeg skriver, har jeg mere tid og skal ikke svare så spontant.

Social kommunikation og interaktion

Ja, denne del har jeg fuldstændig glemt. Selvom den påvirker mig ret meget. Samtaler, øjenkontakt, give hånd, snakke i telefonen, ironi…alt det kan være svært for mig. Ting, som andre gør automatiske uden at tænke over, sker ikke naturlige for mig. Jeg skal anstrenge mig og tænke over det. Selv når jeg lærer nogle af de ting, der er udfordrende for mig, er de ikke nemme for mig. De tager mig virkelig meget energi.

Tilpasning til verden

Autisme er usynligt. Der findes ikke ét udseende for autister. Man kan ikke bare spotte autister på gaden. Ok, jeg er faktisk ret god til at se, når nogen har autisme, men for folk, der ikke ved meget om autisme, er det sikkert umuligt. Og det er nok, fordi vi prøver så hårdt at tilpasse os den neurotypiske/ikke-autistiske verden. Vi bruger så meget energi på at tilpasse os andre. Jeg håber, at andre i det mindste også prøver lidt at tilpasse sig os, når de lærer lidt om autisme.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *