Hvordan corona påvirker mig og mine diagnoser

Som mange af jer jo sikkert ved, har jeg flere diagnose end kun mit Aspergers syndrom. Jeg har også angst, hvilket heldigvis ikke viser sig altid, men kun når jeg er presset. Og så er jeg lige ved at komme ud af en depression. I det her blogindlæg vil jeg skrive lidt om, hvordan corona pandemien påvirker mig og mine diagnoser.

Hjemmearbejde
En af de gode ting ved, at vi skal holde afstand og ikke må være sammen med for mange mennesker, er, at jeg kan arbejde hjemmefra. I starten var det faktisk virkelig svært for mig. Jeg kunne ikke spørge mine kollegaer om hjælp på en nem måde og jeg skulle strukturere min hverdag helt på ny. Men efter noget tid kunne jeg mærke, at det faktisk var godt at arbejde hjemmefra. Når jeg er på arbejde, kan jeg aldrig fokusere 100% på mine opgaver, fordi jeg også hele tiden skal tænke over det sociale samvær med mine kollegaer. Det tager rigtig meget energi. Så når jeg arbejder hjemmefra, kan jeg bruge den energi på noget bedre: mit egentlige arbejde.

Min depression
Efter jeg fik min depression, kom jeg jo ret hurtigt i medicinsk behandling, og det har virkelig hjulpet meget. Men jeg tror, at det også er godt for mig, at der ikke sker så meget for nyligt. Jeg har mit arbejde og min blog, men ellers har jeg ikke nogen forpligtelser i øjeblikket. Jeg kan slappe meget af og lave det, jeg har lyst til. Det hjælper rigtig meget. Jeg tror nemlig, at min depression kom af for meget stress og overbelastning. Så nu kan jeg endelig få lidt ro.

Mere tid
Noget, der også hænger sammen med hjemmearbejde, er, at jeg har meget mere tid. Jeg kan sove længere og efter arbejdet skal jeg bare slukke min computer og jeg har fri. Derudover har jeg meget mere tid sammen med min kæreste. Det nyder jeg så meget. Normalt bruger han rigtig meget tid på transporten til og fra arbejde, men nu er vi jo hjemme begge to. Man kunne tænke, at det bliver irriterende at være sammen efter noget tid, men det går virkelig godt for os. Vi er bare glade for at have mere fritid sammen.

Møder med mine kontaktpersoner
Det lyder lidt, som om jeg er ret glad for lockdown situationen, men det er ikke helt sådan. Der er nemlig også ret mange ting, jeg har svært ved. Noget af det er for eksempel, at jeg ikke kan mødes normalt med mine kontaktpersoner. I starten kunne vi kun snakke i telefonen. Nu går vi også ture nogle gange. Så jeg får rent faktisk støtte, men det er bare ikke det samme som at kunne sidde sammen og snakke om mine udfordringer.

At holde afstand
Noget, jeg virkelig har svært ved, er at holde afstand. Jeg synes, det er så stressende. Jeg ved godt, at især nogle autister er glade for, at alle skal holde afstand, fordi folk ikke kan komme for tæt på en, men jeg synes, det er så anstrengende. Jeg skal hele tiden huske det og det er jo ikke engang altid muligt at holde nok afstand. Når der for eksempel er for mange mennesker i supermarkedet, kan man ikke altid blive stående og vente, indtil man kan holde nok afstand fra dem, man skal forbi. Så får jeg altid dårlig samvittighed og tænker, at jeg gør noget forkert. Men det kan man jo bare ikke altid undgå.

Alt er anderledes
Og så er der også det næste, der stresser mig. I øjeblikket er alt anderledes og uvant. Hvis man for eksempel går på apotek eller til læge, skal man altid huske at afspritte hænder og holde afstand. Der er skilte over det hele, som man skal læse. Jeg synes, det er super overvældende. Det værste er stop-skiltene. Når jeg læser ”stop”, tænker jeg, at jeg ikke må gå videre, men for det meste vil folk faktisk bare gøre opmærksom på et eller andet.

Online møder
Lad os komme til det, jeg hader allermest: online møder! Fordi vi arbejder hjemmefra, skal jeg også hele tiden deltage i online møder. Ok, måske ikke hele tiden, men vi har et møde mindst én gang om ugen. Og det stresser mig så meget. Jeg hader at snakke i telefonen og hvis det så måske er endda med flere mennesker og over Skype med video, er det endnu værre for mig.

Uvished
Uvished er noget, jeg syntes, var det sværeste til at starte med. Nu er jeg faktisk blevet ret god til ikke at tænke for meget over det. Men alligevel er det svært at vente på noget men ikke præcis at vide, hvad man venter på og hvor lang tid man skal vente. Hvornår må jeg for eksempel rejse igen eller se mine venner og min familie? Og hvordan kommer mine eksamener til at foregå? Hvis videregående uddannelser stadig holder lukket til juni, betyder det, at jeg skal til eksamen online. Så er vi tilbage ved online møder. Jeg hader dem så meget. Generelt er det jo sådan, at mange autister har brug for struktur og forudsigelighed. Og alt det har vi jo slet ikke noget af lige for tiden. Eller i hvert fald ikke på den rigtige måde.

Sociale kontakter
Måske overrasker det nogle, men ja, også som autist savner jeg at være social. Jeg vil så gerne se mine venner igen. Teoretisk er det jo nok ikke engang forbudt at mødes, så længe man ikke er sammen med for mange mennesker på én gang. Men jeg vil i hvert fald ikke smitte nogen og jeg har heller ikke lyst til at blive smittet af andre.

Min angst
Min angst har faktisk ret godt af, at vi er hjemme hele tiden og kun skulle gå udenfor for at handle og gå ture. Det lyder ret godt, ikke også? Men helt så godt er det alligevel ikke. Jeg har nemlig vænnet mig til at lave alt sammen med min kæreste nu. Og det er virkelig dårligt, når jeg tænker over, at jeg også skal klare ting alene igen på et tidspunkt. Så kommer angsten nemlig tilbage. Det er jo for eksempel sådan, at supermarkeder nu ønsker, at man kommer alene til at handle og ikke flere ad gangen. Så for nogle dage siden handlede jeg alene igen for første gang. Og jeg hadede det. Jeg ved ikke helt om det kun er angsten eller autismen eller begge dele. Men det var i hvert fald meget svært for mig, fordi jeg var vant til noget andet.

Ønske om normalitet
Som I kan se, er der både fordele og ulemper for mig, men alt i alt ønsker jeg mig bare min almindelige hverdag tilbage. Jeg har også kun få uger tilbage i min praktik, så det ville ikke være alt for slemt at skulle arbejde på kontoret igen. Og fordelene ved min tidligere hverdag overvejer helt sikkert.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *