30 dage autisme – del 3

I hele april (april 2020) havde jeg et projekt på Facebook, hvor jeg skrev om noget autisme relateret hver eneste dag. I kan følge mig på Facebook ved at finde ”Ubemærket.eu – et liv med Aspergers” https://www.facebook.com/LivMedAspergers/ . Hvis I ikke har Facebook, så kan I følge med her. Del 1 kan I finde her: https://www.unbemerkt.eu/da/30-dage-autisme-del-1/ Del 2 er her: https://www.unbemerkt.eu/da/30-dage-autisme-del-2/  

21.april: Hvordan mærker jeg, at jeg har en dårlig dag?

Hvis jeg har en virkelig dårlig dag, ender det tit med et shutdown. Mange af jer ved nok ikke engang, hvad et shutdown er. Jeg vidste det heller ikke i lang tid, fordi der ikke findes mange informationer på dansk. Derfor har jeg prøvet at gøre ekstra meget opmærksom på emnet på min blog. I hvert fald viser shutdowns sig for mig på den måde, at jeg ikke kan bevæge mig længere og/eller ikke kan tale. Jeg er bare så udmattet, har brugt al min energi og er overbelastet. Man kan sammenligne det lidt med en computer, der har for mange vinduer åben og så bryder sammen. Så kan man heller ikke noget som helst længere.
Hvis jeg virkelig skal sige noget eller skal bevæge mig, så kan jeg nok på en eller en måde, selvom jeg har et shutdown. Men det føles umuligt og koster mig virkelig meget energi.
Hvis I vil læse mere om shutdowns, har jeg samlet nogle indlæg her: https://www.unbemerkt.eu/da/?s=shutdown

22.april: Hvad hjælper mig på en dårlig dag?

Hvis jeg har en rigtig dårlig dag og måske endda er midt i et shutdown, hjælper der kun én ting: Jeg skal ligge ned og slappe af. Det bedste er faktisk at ligge under min vægtdyne. Min kæreste har allerede vænnet sig til mine shutdowns og ved, hvordan han skal håndtere dem. Han giver mig altid min telefon, sådan at jeg kan skrive beskeder til ham, hvis jeg ikke har nok energi til at snakke. Og så stiller han kun vigtige ja/nej spørgsmål, som jeg kan besvare ved at nikke eller ryste med hovedet. Jeg er virkelig glad for, at jeg har min kæreste, og at han altid tager sig så godt af mig. Før jeg kom sammen med ham, følte jeg mig altid ret ensom, når jeg havde det dårligt.

23.april: Hvordan slapper jeg af?

Spørgsmålet i dag er faktisk virkelig relevant for mig. Jeg havde et online møde med mit arbejde for nogle dage siden og det har åbenbart stjålet så meget af min energi, at jeg har været helt vildt udmattet siden mødet.

Jeg har tit hørt, at mange slapper af ved at lave ting, der gør dem glad. Det er ikke ligeså nemt for mig. Jeg har mange ting, der gør mig glad. Jeg kan for eksempel godt lide at være kreativ, gå en tur eller mødes med venner. Men der er virkelig få ting, hvor jeg også slapper af imens og endnu færre ting, jeg får energi af. Jeg tror, jeg slapper ret godt af, når jeg er kreativ. Men energi får jeg ikke af det. Det eneste, der virkelig giver mig energi, er at ligge i sengen og lave ingenting eller ligge i sengen og se film/serier.

24.april: Hvordan har min autisme hjulpet mig i mit liv?

Det er selvfølgelig svært at vide, hvilke egenskaber jeg har pga min autisme. Man kan ikke tænke sig sin autisme væk og forestille sig, hvordan man ville være uden autisme. Men jeg har nogle formodninger om, hvordan min autisme påvirker mig og hvordan den har hjulpet mig i mit liv.

Jeg har jo allerede nævnt for nyligt, at jeg bedst kan lide ved min autisme, at jeg er så struktureret. Og det har hjulpet mig meget i mit liv. Som teenager var jeg for eksempel træner for to gymnastikhold. Man skal være ret ansvarsbevidst og struktureret for det. Derudover har jeg altid været god til at planlægge ferier. Jeg tror, jeg var 16, da jeg var var i udlandet alene med en veninde for første gang. Og da jeg var 19, planlagde jeg en hel Interrail tur. Jeg vidste præcist, hvor vi skulle hen, hvilket tog og hvilken billet vi skulle bruge og hvor vores hoteller lå hen. Jeg ved godt, at mange synes, Interrail skulle være noget spontant, men for mig var det meget mere afslappet at vide, hvor vi skulle hen.

Nåh, og en ting mere: Jeg tror, at min autisme, min struktur og min vedholdenhed også har hjulpet mig med at lære sprog. Jeg lærte engelsk, latin, spansk og italiensk i skolen. Men det mest spændende er nok, at jeg har lært dansk næsten uden hjælp. Jeg tror ikke, der er mange, der ville have klaret det så hurtigt. Så det er jeg nok lidt stolt af.

25.april: Hvad drømmer jeg om?

I øjeblikket er min største drøm at afslutte mit studie. Jeg går på femte semester, hvilket er det sidste. Til juni er jeg færdig med min praktik og så skal jeg skrive hovedopgave i cirka tre måneder. Det vil sige, at jeg er ret tæt på min drøm.

Hvad angår min blog, har jeg ikke rigtig et konkret mål. For mig handler det ikke om at blive kendt eller sådan noget. Mit mål er bare at kunne hjælpe så mange mennesker som muligt. Jeg håber, at der især er nogle kvinder og piger, der kan få deres diagnose tidligere igennem mit arbejde med bloggen.

Ellers har jeg ret normale drømme. Jeg vil gerne blive gift på et tidspunkt, få børn og bo i et hus med have. Et job, der gør mig glad, kunne også være dejligt. Eftersom jeg nu har været i praktik i nogle måneder, tænker jeg, at jeg har nok erfaring til at sige, at jeg ikke kan klare et ”normalt” fuldtidsjob. Det ville være alt for meget for mig. Men et arbejde, som jeg godt kan lide…det ville være dejligt.

26.april: Hvad er jeg mest bekymret for?

I øjeblikket er jeg mest bekymret for hovedopgaven på mit studie. Som jeg jo nævnte i går, skal jeg skrive hovedopgave lige efter min praktikperiode. Det er en ret vigtig opgave og jeg har faktisk ikke helt forstået, hvordan den skal skrives. Så jeg skal passe på med ikke at bekymre mig for meget. Men samtidig skal jeg også bruge noget tid på at forberede mig.

En anden lille bekymring vedrører tiden efter mit studie. Jeg er jo ret sikker på, at jeg ikke kan arbejde fuldtid. Så jeg håber, at jeg kan starte i ressourceforløb lige efter mit studie. Der er faktisk allerede blevet oprettet en sag for mig, men jeg ved jo ikke, hvor lang tid det hele kommer til at tage. Det gode er bare, at jeg har en god mavefornemmelse. Jeg ved ikke, hvor den kommer fra, fordi jeg har kender så mange, der har problemer med jobcentret. Men jeg tror egentlig på, at det nok skal gå fint.

27.april: Hvilke hjælpemidler bruger jeg i min hverdag?

Jeg har heldigvis mange hjælpemidler, der gør min hverdag nemmere for mig. Jeg er for eksempel meget lys- og lydfølsom. Derfor har jeg tit solbriller og støjreducerende høretelefoner på eller bruger ørepropper. Jeg har også en vægtdyne, der hjælper mig med at slappe af. Noget der ligner min vægtdyne, er Bent. ”Han” er en dovndyr-bamse, der vejer ca. 4 kg og har på grund af sin vægt en lignende effekt som en vægtdyne. Noget, der også gør min hverdag nemmere, er at have et ledsagekort. Med det kan jeg nemt tage en ledsager gratis eller billigere med til arrangementer og i offentlig transport.

28.april: Hvad er min yndlingsbog om autisme?

Det er noget tid siden, at jeg har læst nogle bøger om autisme, men min yndlingsbog er i hvert fald ”Kvinder og piger med asperger – 11 fortællinger om livet med en aspergerprofil”. Jeg kan ikke huske så meget af indholdet af bogen, fordi det er så lang tid siden, men jeg kan huske, at jeg læste bogen ret kort efter min diagnose og det var, som om jeg kunne genkende næsten alt, der blev beskrevet i bogen. Derudover er bogen skrevet så godt, at man slet ikke vil lægge den fra sig. Det er noget, jeg ikke oplever alt for tit.

29.april: Hvordan håndterer andre min autisme?

De fleste mennesker håndterer min autisme egentlig på en meget afslappet måde og er virkelig forstående. Da jeg for eksempel fortalte mine medstuderende om, at jeg er autist, havde nogle selvfølgelig spørgsmål. Og det synes jeg også, er rigtig godt. Men de fleste accepterede mig bare med det samme for den, jeg er.

Der findes jo tit den her diskussion, om man må/skulle behandle forskellige mennesker på forskellige måder. Jeg vil selvfølgelig ikke have fordele overfor andre, men hvis jeg vil have de samme muligheder, har jeg brug for at blive behandlet anderledes engang imellem pga. min diagnose. Og min omgangskreds gør det på en super god måde. De overvælder mig ikke med hjælp, men de giver mig præcis den støtte, jeg har brug for, for at kunne fungere nogenlunde ligesom andre.

30.april: Har I nogle spørgsmål?

Før I endelig får mulighed for at stille spørgsmål, vil jeg gerne takke jer. Alle jeres kommentarer, beskeder og reaktioner på mine indlæg de sidste 29 dage betyder virkelig meget for mig. Jeg er uendelig glad for at have så søde følgere.

Jeg må nok indrømme, at april har været en ret anstrengende måned. Jeg havde forberedt en hel del til de 30 dage, men det tog alligevel meget af min tid. De sidste par dage havde jeg så heller ikke lige så meget energi, som jeg plejer. Det gjorde det hele lidt mere kompliceret. Men jeg er super glad for, at jeg havde det her projekt. Jeg har lært så meget af jer i den her måned. Jeg håber, at I også kunne bruge indlæggene til noget.

Nu er det endelig jeres tur: Har I nogle spørgsmål til mig, som jeg ikke har svaret på endnu? Jeg glæder mig til at høre fra jer.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *