Som mange af jer sikkert ved, er jeg i gang med at tage en uddannelse. Det er noget, der hedder AP-degree, hvilket betyder, at uddannelsen tager 2,5 år. Jeg er nu på femte semester og der er det tid til at være i praktik og skrive hovedopgave.

Forlænget praktikperiode
Jeg har altid været meget bange for at skulle starte i praktik. Og jeg har længe vidst, at jeg nok ikke kan arbejde fuldtid. Så jeg har tidligt søgt dispensation for, at jeg kan arbejde deltid. Jeg skal derfor også forlænge min praktik. I stedet for at arbejde 37 timer om ugen i tre måneder, er planen nu, at jeg arbejder 20 timer om ugen i seks måneder.

Praktikansøgning
Jeg var lidt i tvivl, om jeg skulle nævne min diagnose i min praktikansøgning. Men jeg følte, at jeg blev nødt til det, fordi jeg gerne ville forklare, hvorfor jeg søgte en deltids praktikplads. Og så er der jo også nogle fordele ved at nævne diagnosen. Jeg er ved at uddanne mig indenfor IT-området og der er folk jo ikke så bange for at ansatte autister. Og min Aspergers diagnose har selvfølgelig også fordele, hvilke jeg har kunne skrive om i min ansøgning.

Min praktikplads
Måske har I allerede læst lidt om min praktik på min Facebook side eller Instagram profil. Jeg fandt et helt fantastisk praktiksted. Jeg fik svar på min ansøgning efter en dag, blev inviteret til praktiksamtale samme uge eller ugen efter og fik praktikpladsen lige efter samtalen. Min chef havde det også helt fint med, at jeg er autist og at jeg kun arbejder deltid. Og hele firmaet er virkelig fleksibel med, hvornår og hvor man arbejder. Jeg kunne ikke ønske mig noget bedre.

Den første uge
Jeg arbejdede mine 20 timer i den første uge og jeg var vildt stolt af mig selv. Jeg var jo virkelig bange for at skulle starte, så det var allerede en stor succes, at jeg overhovedet dukkede op. Men jeg kunne desværre også mærke, at jeg var helt vildt udmattet efter den første uge. Vi har fordelt min arbejdstid sådan, at jeg kun arbejder fire dage om ugen, men det hjalp ikke særlig meget, fordi jeg stadig var helt død både på min fridag og i weekenden.

Den anden uge
Mandag aften i min anden uge besluttede jeg mig for, at jeg ville snakke med min chef næste dag. Jeg vidste ikke, hvad jeg forventede, men jeg kunne se, at jeg ikke kunne holde til 20 timer. I hvert fald ikke i opstartsperioden. Jeg kunne jo ikke få min hverdag til at fungere. Jeg arbejdede, sov, spiste, slappede af og sov lidt mere. Andet kunne jeg ikke overskue. Heldigvis reagerede min chef virkelig godt og vi blev enige om, at jeg kunne få en fridag mere her i starten, indtil jeg har vænnet mig lidt mere til det hele.

Hvad så nu?
Jeg ville gerne arbejde mindre, fordi jeg ville have en god balance mellem arbejde og fritid. Jeg ville gerne kunne bruge min fritid til ting, der gør mig glade. Men nu, hvor jeg arbejder færre timer, synes jeg stadig, det er svært at finde ud af, hvad der afgør en god hverdag? Hvad skal jeg gøre på en dag for at kunne sige, at det har været en god dag? I dag har jeg kigget lidt rundt i byen, jeg har malet lidt (mal efter tal) og jeg var ude at gå en tur. Det har været en ok hyggelig dag. Men jeg er igen ret udmattet. Skal jeg leve med, at jeg er udmattet hver eneste dag? Og hvor udmattet må jeg være, inden jeg synes, det er for meget? Jeg håber ikke, at I har forventet, at I kan få et svar på, hvordan man finder den rette balance mellem arbejde og fritid i det her blogindlæg. Det har jeg nemlig ikke fundet ud af. Men jeg håber, at de ovennævnte spørgsmål kommer til at hjælpe mig med at finde ud af det.

Hvad synes I?
Hvordan har I det med at arbejde? Hvor mange timer kan I arbejde, hvor I stadig kan få jeres hverdag til at hænge sammen? Og hvad betyder det for jer at have en god hverdag? Har I nogle bestemte ting, I skal nå på en dag for at kunne sige, at det var en god dag? Jeg glæder mig virkelig meget til at høre om jeres erfaringer og tanker.