Katastrofetanker – når angsten banker på

Jeg har prøvet at skrive det her blogindlæg mange gange nu. Jeg har svært ved at koncentrere mig og samle mine tanker. Jeg ved ikke, hvor jeg skal starte henne med at fortælle. Mange ville sikkert bare lade være med at skrive så. Men hver gang, jeg har svært ved noget og føler mig alene, tænker jeg på, at der sikkert er mange derude, der har det på samme måde. Og dem vil jeg nå ud til, sådan at de ikke føler sig alene længere.

Hvad handler det om?
I undrer jer sikkert, hvad det her blogindlæg handler om. Titlen siger jo allerede lidt. Jeg er bange for, at min angst er tilbage – værre end nogensinde før. Jeg føler nemlig angst hele tiden. Lad mig lige prøve at fortælle det hele fra starten.

Udfordringerne
Jeg er ikke helt sikkert, hvordan det hele startede, men jeg har en mistanke. Jeg tror, at jeg har været udsat for for mange udfordringer for tiden. Jeg skulle tage meget offentligt transport, hvilket kan stresse mig meget. Derudover har jeg været til mange nye steder og har lært nye mennesker at kende, der skal bestemme nogle vigtige ting for min fremtid (bl.a. en ny sagsbehandler fra jobcentret). Nye ting er meget svære for mig. Så jeg tror, at det i hvert fald har været med til at lade min angst komme tilbage.

Katastrofetanker
De første symptomer, der viste sig, var katastrofetanker. Min psykiater kalder tanker for katastrofetanker, når de starter med ”Hvad nu, hvis…” og ender med noget dårligt. Det kan være meget forskellige tanker i mit tilfælde. Jeg kan give jer nogle eksempler: ”Hvad nu, hvis mit tog er forsinket?”, ”Hvad nu, hvis der er togbusser og jeg ikke kan finde dem?” Det er nok tanker, som alle kender. Men jeg kan også have lidt mere ekstreme tanker som: ”Hvad nu, hvis der sker min kæreste noget?” Jeg er ret kreativ, hvad angår katastrofetanker, så jeg kan forestille mig alt muligt. I starten var de her tanker ikke alt for generende, fordi den angstfølelse, der plejer at følge med, var der ikke så meget. Men jeg var godt klar over, at det nok ikke var et godt tegn, at jeg havde så mange katastrofetanker.

Angstfølelsen
Desværre ventede angsten ikke særlig længe med også at dukke op. Jeg kan ikke helt huske, hvornår angsten kom, men det var nok omkring nytår. Nu føles det faktisk, som om angsten er der hele tiden. Jeg forklarer det tit ved at sige, at det er, som om der sidder en elefant på mit bryst. Og det gør, at det føles, som om mit hjerte eller mit bryst er ved at eksplodere. Samtidig med det føles det, som om mine lunger ikke fungerer ordentligt. Jeg kan trække vejret dybt, når jeg tvinger mig til det. Men hvis jeg bare trækker vejret normalt, føles det, som om ilten ikke når ind til lungerne. Derudover er jeg meget anspændt hele tiden. Det er, som om min krop konstant venter på, at der sker en katastrofe. Jeg er også så udmattet og har ingen energi. Jeg har for det meste ikke engang overskud til at snakke.

Strategier
Jeg har ret svært ved at anvende strategier for at få angsten til at forsvinde igen lige nu. Hvis det var en enkel situation, der gav mig angst, ville jeg godt kunne overskue at kæmpe imod. Men når angsten er der uafbrudt – fra at stå op til at gå i seng – har man bare ikke overskud til at kæmpe mere. Jeg prøver alligevel at spille spil på telefonen for at distrahere mig. Nu prøver jeg også at skrive mine tanker ned. Og når jeg lægger mærke til min vejrtrækning, gør jeg en stor indsats for at trække vejret dybere ind.
For noget tid siden spurgte jeg på min tyske Instagram account, hvad andre gjorde, når de havde katastrofetanker. Deres råd vil jeg selvfølgelig også gerne dele med jer. Måske er der noget, der kan hjælpe, hvis I er i en lignende situation:

Snakke med sin kæreste. Sige stop (i tankerne). Distrahere sig. Bevæge sig. Tænke på noget positivt. Forsøge at være i nuet. Tænke tanken færdigt – hvis det sker, hvilken løsning findes der så? Har der været en lignende situation som i tankerne før – hvordan løste jeg det? Gå udenfor og trække vejret dybt. Acceptere, at det ikke ændrer noget, hvis jeg bekymrer mig på forhånd. Tænke over, hvor sandsynligt det er, at det, jeg tænker, sker i virkeligheden. Stimming. Lytte til musik.

1 kommentar til “Katastrofetanker – når angsten banker på”

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *