Min bog

Det her indlæg er nok mest spændende for dem, der også forstår lidt tysk. Men selv hvis I ikke gør det og bare lige vil høre, hvad der sker i mit liv, må I mere end gerne læse videre.

Spændende Mails
De seneste år har jeg fået mange spændende mails: forespørgsler fra TV, YouTube kanaler, radioer… Men den 14. maj 2020 fik jeg nok den mest spændende mail i hele mit liv. Det var noget, jeg aldrig havde regnet med.

Mailen
Mailen var fra en redaktør af det tyske forlag Gräfe und Unzer (GU). Hun spurgte, om jeg havde interesse i at arbejde på et bogprojekt sammen med dem. Det var virkelig sejt at få den besked, men jeg vidste faktisk ikke helt, hvad jeg skulle synes om den, fordi jeg ikke havde nogen som helst idé om, hvad hun mente med ”bogprojekt”.

Vokset op med GU
Jeg kan stadig huske, at jeg ville fortælle min mor om mailen. Jeg snakkede med hende i telefonen og spurgte, hvilke tyske forlag hun kendte. Hun sagde: ”Jeg kender egentlig kun GU”. Da jeg så svarede: ”Det er lige præcis dem!”, vidste hun med det samme, at de havde skrevet til mig. Min mor havde så mange bøger fra forlaget, da jeg var barn, at jeg på en måde er vokset op med forlaget. Derfor betød det super meget for mig at få en mail fra dem.

Gräfe und Unzer Edition
Det er lidt svært for mig at forklare mere om forlaget. De udgiver normalt rigtig mange bøger, der handler om et emne, som man kan lære mere om ved at læse bogen. Men de handler egentlig rigtig om forfatteren. Men så findes der også den her kategori, der hedder ”Gräfe und Unzer Edition” og der handler det om forfatteren og hans/hendes historie. Under denne kategori hører vores ”bogprojekt”.

Min medforfatter
Jeg har jo min blog og er vant til at skrive, men det gør mig selvfølgelig ikke til en erfaren forfatter. Derfor var jeg så heldig at få hjælp af en medforfatter: Marieke Heimburger. Marieke er den bedste person, som GU kunne have valgt for mig. Hun er empatisk, åben, varmhjertet og super sød.

”Willkommen auf der Achterbahn der Gefühle“
Lad os komme til den mest spændende del, bogen. Den hedder „Willkommen auf der Achterbahn der Gefühle – was wir von einer Asperger-Autistin über Emotionen lernen können” (Velkommen på rutsjebanen af følelser – hvad vi kan lære af en aspergers-autist om emotioner). Det blev rent faktisk en bog, der handler om mig, mine erfaringer og oplevelser og mine følelser. Så ”bogprojekt” betød for forlaget, at jeg fik lov til at dele mit liv i en bog. Det er helt vildt. Jeg kan stadig ikke helt forstå, at det sker. Bogen skal give andre mennesker et indblik i, hvordan jeg har lært at håndtere følelser på en bedre måde og hvordan jeg har lært ikke at være så bange for følelser. Min familie troede i lang tid, at det var en autisme bog, jeg var i gang med, men det ville jeg faktisk ikke kalde det. Det er skrevet ud fra mit perspektiv som autist, men bogen er for alle, der er interesseret i at læse om følelser.

Bogen
Hvis nu I skulle have lyst til at læse lidt mere om indholdet af bogen eller måske endda købe den, er der et link til bogen på Saxo her: https://www.saxo.com/dk/willkommen-auf-der-achterbahn-der-gefuhle_paperback_9783833878237
Bogen udkommer den 1. september 2021.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *