Min energi-buffer teori

Energi eller hellere sagt manglen af den fylder virkelig meget i min hverdag. Jeg tænker hele tiden over, hvordan jeg inddeler min energi for at undgå at få det dårligt. Det værste, der kan ske for mig, er nemlig, at jeg får et shutdown . Et shutdown betyder for mig, at jeg mister så meget energi, at jeg ikke engang kan overskue at snakke og/eller bevæge mig.

Hvordan min teori startede
Jeg har lige haft et kæmpe shutdown, hvor jeg overhovedet ikke kunne bevæge mig og virkelig skulle tvinge mig selv til at snakke for at kunne kommunikere med min kæreste. Jeg tænkte så over, hvordan man kunne forklare det til andre, og der startede min energi-buffer teori. Jeg føler nemlig, at folk med og uden autisme oplever det meget forskelligt, hvordan det er ikke at have energi. Jeg ved, at jeg ikke kan tale for personer uden autisme. Jeg har jo aldrig været uden min Aspergers. Men jeg bor sammen med en kæreste, der ikke har nogen diagnose. Så jeg føler, at jeg godt kan sammenligne hans og min energi lidt. Og det er sådan min teori startede. Jeg er spændt på at høre, om I kan genkende noget af det eller om I synes, det er helt forkert.

Her kommer teorien
Min teori ser sådan ud: Jeg føler, at neurotypiske (folk uden autisme) altid har en lille buffer med energi. Den forsvinder aldrig. Jeg ved, at neurotypiske også kan mangle energi, rigtig meget endda. Men det virker, som om de altid har den her buffer, der gør, at de for eksempel stadig kan sige noget eller bevæge sig, hvis det nu er nogenlunde vigtigt for dem. Jeg er sikker på, at deres buffer også kan variere. Måske er den endda kun ved 1% nogle gange. Men den er aldrig ved 0%. Ved autistiske mennesker føler jeg til gengæld, at energien nemt kan ryge ned til 0%. Vi mangler den her buffer.

At stjæle energi vs. reserveenergi

Når jeg har et shutdown, er min energi i hvert fald ved 0%, hvis ikke lavere. Men nu har I også læst, at jeg godt kan tvinge mig selv til at snakke ved et shutdown. Måske undrer I jer over, hvordan det passer sammen med min teori. Jeg føler, at jeg godt kan stjæle noget energi. Og det tror jeg også, at neurotypiske gør. Men forskellen er, hvor den energi kommer fra. Det virker, som om jeg som autist stjæler energi fra den næste dag. Og den er så virkelig stjålet, altså taget væk fra den næste dag. Ved neurotypiske mennesker virker det mere, som om de har reserveenergi. Og den kan de bare fylde op, når de sover om natten. Så deres energi behøver ikke at gå ned til 0%.

Hvad synes I?
Jeg er virkelig spændt på at høre, hvad I synes om min teori. Jeg håber ikke, at jeg fornærmer nogen med den, især ikke neurotypiske. Jeg vil ikke sige, at neurotypiske ikke også kan være virkelig udmattede. Men udefra hvad jeg oplever i min kærestes og mit liv, så er mine shutdowns meget mere voldsomme end hans reaktioner, når han mangler energi. Jeg ved selvfølgelig ikke, om det kun er os to, der har det sådan. Men derfor deler jeg den her teori…for at finde ud af, om det bare er en teori eller om den kunne passe på flere.