Min flytning til udlandet som autist

280 Views 0 Comment

De fleste af jer ved sikkert, at jeg er født og opvokset i Tyskland og at jeg først kom til Danmark for lidt over seks år siden. Men der er nok ikke særlig mange af jer, der kender hele historien omkring min flytning. I det her blogindlæg vil jeg fortælle lidt om, hvorfor jeg flyttede til Danmark, hvordan det var og hvorfor jeg aldrig tog tilbage til Tyskland.

Efter gymnasiet
Kort inden jeg afsluttede gymnasiet, vidste rigtig mange af mine venner, hvad de ville med deres fremtid. Nogle ville tage til udlandet, andre ville starte et studie eller en erhvervsuddannelse. Jeg vidste overhovedet ikke, hvad jeg ville. Jeg havde en ide om, at jeg på et eller andet tidspunkt ville studere, men jeg havde ingen ide, hvilken retning det skulle være. Jeg overvejede også at tage til udlandet i noget tid, men jeg havde i hvert fald ikke planlagt noget. Lige efter gymnasiet tog jeg så som det første på en Interrail tur med min veninde. Vi rejste blandt andet til de skandinaviske lande.

Vores vandrerhjem i Norge
Da vi var i Norge, overnattede vi på et vandrerhjem, der udenfor sommerperioden var en højskole. Vi havde aldrig hørt om en højskole før og vidste slet ikke, hvad det var. Det lignede lidt en kostskole, men eleverne på billederne var jo meget ældre. Så det kunne vi ikke lige forstå. Mere om det senere…

Efter Interrail rejsen
Da vi kom tilbage fra vores tur, begyndte min mor at spørge, hvad jeg ville med mit liv, nu hvor jeg var færdig med gymnasiet. Så jeg begyndt at Google. Jeg undersøgte alle muligheder for, hvad man kunne lave i udlandet. Der var Work and Travel, frivillige jobs, Au-pair ophold. Intet af det tiltrak mig. Men så overvejede jeg at tage til Skandinavien og der læste jeg lige pludselig om højskoler.

Højskoler – hvad er det?
Jeg fandt så ud af, hvad en højskole var og jeg var vildt begejstret. Det var jo perfekt til mig. Jeg vidste jo ikke, hvad jeg skulle med mit liv og det er jo blandt andet det, en højskole kan hjælpe med. Jeg kan huske, at jeg på et tidspunkt besøgte min veninde og fortalte hende om de her skoler. Jeg sagde noget i den stil: Der er sådan nogle skoler, der kan hjælpe en med at finde ud af, hvad man skal med sit liv. Er det ikke bare sejt? Jeg tror, hun var lidt forvirret. Jeg kunne nemlig ikke forklare mere om, hvad sådan en skole er.

Mit udlandsophold
Det hele skete så ret hurtigt. Jeg googlede meget og skrev med forskellige skoler. I august var jeg så klar med en beslutning. Jeg ville tage på en højskole i Danmark i et halvt år. Jeg kan huske, at jeg fortalte min familie om det på min fødselsdag. Min mor vidste det allerede, så jeg fik en bog i gave, som jeg kunne lære dansk med. Samme aften begyndte jeg at lære sproget.

Flytningen
I januar 2014 var det tid til at tage af sted. Jeg tog nattoget fra München til Hamborg og så et tog fra Hamborg til Danmark. I nattoget var jeg stadig begejstret, men i det næste tog så det helt anderledes ud. Jeg var så ulykkelig. Jeg var tæt på at græde og tænkte hele tiden: ”Hvad er det, jeg laver her? Jeg vil da bare gerne være hjemme og sammen med min familie og mine venner.”

At flytte som autist
Da jeg flyttede, kendte jeg ikke til min Aspergers diagnose. Den fik jeg først mange år senere. Jeg tror, at jeg nok heller ikke ville være flyttet, hvis jeg allerede havde vidst, at jeg var autist. Grunden til, at jeg alligevel klarede flytningen så godt, var nok, fordi jeg var på en højskole, hvor der jo alligevel er meget struktur. Jeg skulle selvfølgelig først vænne mig til det og de første dage græd jeg virkelig meget, men efter noget tid gav skolen mig en masse tryghed.

Hvordan fortsat det?
Måske kan I huske det: min plan var at være på højskolen i et halvt år. Efter det halve år besluttede jeg mig dog for at blive endnu et halvt år. Da jeg var færdig med højskolen, ville jeg være Au-pair. Det gik ikke særlig godt, men det er en helt anden historie. Men selv efter det ville jeg stadig blive i Danmark.

Hvorfor tog jeg aldrig tilbage?
Jeg tror, at jeg aldrig tog tilbage til Tyskland, fordi jeg havde vænnet mig til livet i Danmark. Jeg var 19, da jeg tog afsted, så jeg havde ikke rigtig erfaringer med at være voksen i Tyskland. I Danmark havde jeg lært en masse om at være voksen til gengæld. Jo mere jeg lærte om at være voksen i Danmark, jo mere usikkert og uvist blev livet i Tyskland for mig. Nu er det selvfølgelig også noget helt andet. Jeg er forlovet med en dansker og vi skal giftes næste år, så det handler ikke kun om mig længere, men også om, hvor min kommende mand vil bo hen.

0 Kommentar/e

Kommentar schreiben