Kender I det? Man er i en gruppe af mennesker, som man ikke rigtig kender og man vil ikke virke andereledes. Man vil ikke med det samme blive identificeret som autist, men man vil virke så ”normal” som muligt. Derfor prøver man virkelig meget at tilpasse sig. Man prøver at lade, som om kommunikation og social interaktion ikke var en stor gåde for en. Jeg kalder det at have en maske på. Det føles, som om jeg har en maske på for at virke så ikke-autistisk som muligt. Men hvorfor tager jeg den her maske på? Og har jeg overhovedet brug for den?
Hvordan masken fungerer
For nogle uger siden mødte jeg nogle af min mors venner. De vidste ikke, at jeg var autist. Især når jeg møder nye mennesker, prøver jeg så meget som muligt at virke neurotypisk (ikke autistisk). Så ved det her møde prøvede jeg at holde godt øjenkontakt og stille interesserede spørgsmål. ”Interesserede” er måske lidt overdrevet. Jeg anstrengte mig for at finde ud af, hvad andre ville sige i den sammen situation og så stillede jeg de spørgsmål, mens jeg prøvede at virke så interesseret som muligt.
Reaktioner på masken
Efter jeg mødte min mors venner, fortalte hun dem, at jeg var autist. Deres reaktion var cirka sådan: ”Er det rigtigt? Det ville jeg da aldrig have gættet.” Masken fungerer åbenbart. Jeg sagde så til min mor, at det gav god mening, at hendes venner ikke lagde mærke til, at jeg har Aspergers. Jeg havde jo masken på. Hun sagde, at det jo slet ikke var nødvendigt, at jeg gjorde det. Og det fik mig til at tænke.
Hvorfor jeg har masken på
Jeg har en grund til, at jeg har masken på. Ellers ville jeg ikke gøre det. Når folk ikke ved særlig meget om autisme eller Aspergers, tror jeg, at jeg nemt kan virke uhøflig, når jeg er mig selv. Og det ved jeg ikke have. Jeg vil ikke have, at folk tror, at jeg er uinteresseret, fordi jeg ikke stiller spørgsmål og ikke holder øjenkontakt.
Hvornår jeg har masken på
For det meste er det sådan, at jeg har masken på, når jeg ikke kender folk så godt. Når jeg lærer folk bedre at kende og de lærer lidt mere om mig og Aspergers, føler jeg, at jeg godt kan lægge masken lidt fra mig. Men det er nok sjældent, at jeg lægger den helt fra mig.
Hvorfor jeg ikke skulle have masken på
Egentlig giver det ingen mening at lade, som om man er anderledes. Hvis nogen ikke accepterer mig for den, jeg er, så er det jo bare sådan. Det er også bare dumt at have en maske på, fordi det virkelig tager meget energi at lade, som om jeg ikke er autistisk. Det kræver så meget hele tiden at tænke over, hvordan man skulle forholde sig for ikke at virke anderledes. Jeg skulle virkelig tænke over, om jeg ikke kan lægge masken fra mig lidt oftere.