Statusmøde
I har måske allerede læst, at jeg har en kontaktperson (§85 støtte) fra kommunen. Når man får sådan noget støtte, skal man til statusmøde med sin sagsbehandler hvert halve år. Eller det skal jeg i hvert fald. Jeg ved ikke, om det er sådan for alle. Jeg skulle til statusmøde for nogle uger siden. Min sagsbehandler sagde noget i den her stil: ”Vi skal jo arbejde hen på at få dig til at være mere selvstændig”.
Hun plejer ikke at presse mig, men den sætning føltes godt nok sådan. Det kan godt være, at kommunens mål er at få mig til at blive så selvstændig som muligt. Det er også dejligt at være selvstændig. Det kan jeg godt lide. Men det er ikke mit primære mål. Mit mål er at have et godt liv og være glad. Og hvis jeg har brug for støtte til det, så er det jo bare sådan, det er.
Ansvar
Måske har I læst mit sidste blogindlæg: ”Hvordan en ferie kan gå godt”. Der skrev jeg om, hvor godt jeg havde det på min ferie. Jeg havde ikke noget ansvar og skulle aldrig lave noget alene. Det gjorde, at jeg næsten slet ikke mærkede min angst og min autisme. Jeg ved godt, at man ikke kan have et liv uden ansvar og mange ting skal jeg bare klare alene. Men ferien har godt nok fået mig til at tænke over, om jeg har for meget ansvar i min hverdag og om der ikke er noget, jeg kan lave anderledes i min hverdag.
Behov for støtte
Jeg kan i hvert fald mærke, at jeg har brug for min støtte fra kommunen. Jeg er glad for min nuværende støtte, men det føles også, som om noget skulle ændres. Jeg kommer nok aldrig til at have det ligeså godt i min hverdag, som jeg havde det på min ferie. Hverdagen er jo bare mere stressende end en ferie. Men jeg vil gerne komme tættere på den følelse, jeg havde på min ferie. Nu skal jeg bare finde ud af, hvad der skal til for at opnå det. Måske skulle jeg bare bruge mine kontaktpersoners hjælp mere til at lave ting sammen, som jeg ellers presser mig til at skulle lave alene.
Selvstændighed vs. hjælp
Jeg håber, at I kan forstå, hvad jeg vil sige med det her blogindlæg. Jeg har nemlig tænkt meget over, om jeg ikke skal skrive det om. Det, jeg vil sige, er, at jeg rigtig godt kan lide at være selvstændig. Det betyder faktisk virkelig meget for mig. Men i de sidste år har jeg også lært, at det kan være en rigtig god ide at få hjælp engang imellem. Så når jeg hører, at jeg skal blive mere selvstændig, ved jeg bare ikke, hvad jeg skal synes om det. Jeg har jo lige lært at tage imod hjælp og nu føles det, som om den snart bliver taget fra mig igen.