Filmoptagelser til det tyske fjernsyn

For nogle måneder siden blev jeg igennem min blog kontaktet af en tysk TV-redaktør. Hun laver tv-indlæg til blandt andet tv-kanalen ZDF. ZDF ligner ret meget den danske DR1, synes jeg. I hvert fald fortalt redaktøren mig, at det firma, hun arbejder for, for nyligt har lavet en lille dokumentar om en kvinde i kørestolen, der er flyttet til Lanzarote. Og nu prøvede de at finde endnu en person med et handicap, der er flyttet til et andet land og som de kunne filme. Hun ville gerne høre, om jeg kunne være interesseret i at være hovedpersonen af den næste dokumentar.

Min flytning
Til dem af jer, der ikke ved det: Jeg kom til Danmark i januar 2014. Egentlig skulle jeg bare være på en højskole i et halvt år. Det blev dog til et helt år og bagefter tog jeg stadig ikke tilbage til Tyskland. Det var ikke planen, at jeg permanent skulle flytte til Danmark, men det blev det bare til. Før jeg flyttede, vidste jeg forresten ikke, at jeg var autist. Jeg fik min diagnose først i 2017.

Min reaktion på mailen
Da jeg fik den første mail af redaktøren, var jeg helt oppe i skyerne. Jeg var så glad og begejstret. Jeg hoppede og dansede rundt i lejligheden. Jeg var helt hyperaktiv. Egentlig skulle jeg ringe til redaktøren, men jeg vidste slet ikke, hvordan jeg skulle klare det, fordi jeg var så overvældet. Mit mål med min blog er jo at gøre opmærksom på Aspergers og nu har et produktionsfirma fundet mig og ville gerne filme mig. Det var bare så vildt. Jeg ville aldrig have regnet med det.

Bekræftelsen
Efter min første snak med redaktøren kom jeg i kontakt med den journalist, der var ansvarlig for optagelserne. Jeg er ikke en stor fan af at snakke i telefonen, men både redaktøren og journalisten var så søde. Det gjorde det meget nemmere for mig. Efter de første snakke skulle vi dog lige vente i nogle uger. Vi skulle have redaktionen til at bekræfte, at de virkelig ville filme mig. I slutningen af april kom så bekræftelsen. De ville virkelig komme til Danmark og lave en dokumentar om mig.

Mit første indtryk
Sidste uge skete det så. Journalisten, kameramanden og lydmanden kom til Danmark. Jeg var virkelig nervøs. Allerede dagen inden var jeg så nervøs, at jeg havde virkelig meget kvalme. Men der var egentlig ikke noget at være nervøs over. Alle tre var så søde. Allerede efter de første par minutter følte jeg mig godt tilpas med dem. Jeg er ikke så glad for at lære nye mennesker at kende og det tager normalt ret lang tid for mig, indtil jeg føler mig godt tilpas med fremmede mennesker. Men de var bare så afslappede, at det slet ikke var noget problem. Jeg var selvfølgelig stadig nervøs for at skulle filmes men ikke længere på grund af teamet.

Dag 1
Vi filmede i tre dage. Første dag startede vi meget stille og roligt. Vi begyndte med at filme mig, mens jeg arbejdede på min blog. Det var meget afslappet, fordi jeg ikke skulle snakke. Hver gang jeg skulle sige noget, blev jeg nemlig virkelig nervøs. Efter det med bloggen interviewede journalisten mig og vi filmede lidt udenfor. Så tog vi en lille pause og om eftermiddagen filmede vi sammen med min psykiater. Hele dagen var virkelig sej. Det er så spændende at være med til filmoptagelser og hvis filmen skal handle om en selv, er det selvfølgelig endnu mere spændende. Men jeg må nok også indrømme: I pausen og da vi var færdige den dag, var jeg godt nok udmattet. Jeg vidste faktisk slet ikke, hvordan jeg skulle komme igennem de næste to dage.

Dag 2
Jeg vidste godt, at teamet var sejt og indtil videre var alt gået godt med optagelserne, men jeg var alligevel også nervøs anden dag. Jeg havde sovet dårligt og havde kvalme igen. Heldigvis skulle min kæreste dog være med til optagelserne hele dagen. Og det var virkelig dejligt. Om aftenen filmede vi også lidt ved stranden. Det regnede desværre, men det var alligevel ret hyggeligt.

Dag 3
Man kunne tro, at jeg var afslappet den sidste dag. Delvist var jeg også det, men jeg havde stadig kvalme og jeg havde heller ikke sovet godt den nat. De første dage var bare så intense og jeg havde ikke rigtig tid til at bearbejde det. Så åbenbart gjorde jeg det om natten. Alligevel er den tredje dag også gået virkelig godt. Vi filmede lidt på min skole og med min kontaktperson og om aftenen også med mine venner.

Færdig
Jeg har virkelig nydt de tre dage og det var en fantastisk oplevelse, men jeg var godt nok også glad, da vi var færdige. Nu skal jeg bare vente i nogle måneder, indtil det hele bliver sendt. Det kommer nemlig først i fjernsynet til december.

Blanding af følelser
Jeg er i hvert fald gået igennem en masse følelser i de her tre dage. Der var glæde, mere glæde og endnu mere glæde, anspændthed, begejstring og om aftenen en masse udmattelse. I gennemsnittet har vi filmet hver dag fra kl. 10-18 (med 1,5 times pause). Det var nogle virkelig specielle, fantastiske og intense dage.

Teamet
Filmteamet var så sejt, at de virkelig fortjener et ekstra afsnit i det her blogindlæg. Hvis jeg er virkelig ærlig, så hader jeg faktisk at møde nye mennesker. Det er bare så anstrengende og jeg føler mit altid dum. Men med det her team var det helt anderledes. Det var, som om jeg har kendt dem i virkelig lang tid. Jeg følte aldrig, at jeg sagde eller gjorde noget dumt. Til gengæld følte jeg mig virkelig godt tilpas og helt afslappet. Min kæreste og jeg tog endda ud at spise med dem den sidste aften. Og det betyder virkelig meget, fordi jeg ellers virkelig ikke kan lide at være på restaurant med folk, jeg ikke kender godt. Endnu en gang tusind tak til dem.