Mit forhold med en neurotypisk kæreste

774 Views 0 Comment

Mit forhold med en neurotypisk kæreste

Jeg ved, jeg er en god kæreste. Og jeg er også en god person. Jeg er sød, kærlig og omsorgsfuld. Min kæreste kan hundrede procent stole på mig og han ved, at jeg altid er der for ham. Jeg ved alle de her ting. Men alligevel kan jeg komme til at tvivle på dem. Jeg har autisme, et handicap. Jeg er ikke ligesom alle andre. Jeg har sværere ved nogle ting end andre og jeg har brug for mere støtte. Nogle gange tænker jeg, at jeg ikke er god nok på grund af min diagnose. Hvad nu, hvis min kæreste også kommer til at tænke det? Eller næsten endnu værre, hvad nu, hvis hans familie opdager, hvor anderledes jeg er? Hvis de får følelsen af, at jeg ikke er god nok til ham? Hvis de tænker, at jeg kun er til besvær og at jeg gør min kærestes liv mere kompliceret?

Hjælp fra min kæreste

Jeg føler, at der er meget i vores forhold, vi skal skjule og holde hemmeligt, fordi ellers ville andre tænke, at jeg er en dårlig kæreste. Jeg føler, at vi skal skjule, hvor meget min kæreste hjælper mig. Jeg har det dårligt ti gange oftere end ham. Han finder altid mine høretelefoner frem til mig, når jeg har brug for dem. Og han pakker mig ind i min vægtdyne, når alt er uoverskueligt. Han ligger med mig og holder om mig hver gang, jeg har det dårligt.

Det er nok normalt, at man er der for hinanden. Men det er ikke én gang om måneden, at jeg mister al min energi og ligger som en død fisk i min seng. Det er en fast bestanddel af vores hverdag. Det sker meget regelmæssigt, at han skal være der for mig. Jeg har dårlig samvittighed over, at jeg har så meget brug for hans støtte. Jeg føler, at vores forhold i det punkt er meget anderledes end andres. Jeg vil ikke have, at andre tænker dårligt om mig og derfor føler jeg, at vi skulle skjule det.

Shutdowns

Jeg føler også, at vi skal holde det hemmeligt, at jeg ikke altid kan tale og bevæge mig. Når jeg er helt overvældet og får et shutdown , kan jeg nemlig ikke det. Den eneste måde, jeg kan kommunikere på i sådan nogle situationer, er, hvis jeg skriver. Det føles pinligt og jeg er flov over, at jeg ikke bare kan tale. Alle kan altid tale og bevæge sig. Hvad skulle folk så tænke, hvis de fandt ud af, at min kæreste er sammen med en, der er så udfordret, at hun nogle gange ikke engang kan gøre så nemme ting som at tale og bevæge sig.

Tage hensyn

Jeg føler også, at vi skal skjule, hvor meget min kæreste tager hensyn til mig. Når vi tager et eller andet sted hen, er det for det meste mig, der mister energien som den første. Og så skal vi jo bare tage hjem. Vi kan ikke orientere os ved, hvor meget energi min kæreste har og hvor lang tid han har lyst til at blive et sted, fordi, hvis jeg ikke har overskud til at blive, kan jeg ikke bare tage mig sammen. Min kæreste skal også altid tage hensyn til, hvor mange pauser jeg har brug for. Det er nemlig altid mig, der er mest udmattet.

Mine bekymringer

Jeg føler, at vi skal skjule alle de her ting, fordi jeg er bange for, hvad folk ellers ville synes om mig og mit forhold med min kæreste. Jeg er bange for, at folk ville synes, jeg begrænser min kæreste. Hvis jeg har brug for at tage hjem tidligere, skal han jo bare med. Jeg er bange for, at andre ville tænke, at jeg tager glæden af hans liv, fordi jeg så tit er udmattet. Jeg er bange for, at folk ville tænke, at jeg tager al spontanitet fra min kærestes liv, fordi jeg skal have alt planlagt.

Mit liv er ikke altid sjovt. Jeg kan ikke bare gøre det, jeg har lyst til, fordi jeg altid skal passe på min energi. Hvis jeg ikke planlægger ting godt, kan jeg mærke konsekvenserne med det samme. Jeg er bange for, at folk ville tænke, at min kæreste får alt for meget ansvar i sit liv på grund af mig, hvis de vidste om det. Jeg er bange for, at andre ville tænke, at jeg bare er noget, der skulle fjernes fra min kærestes liv så hurtigt som muligt.

Realiteten

Min kæreste elsker mig. Han føler ikke, at han skal tage mere hensyn til mig end jeg tager hensyn til ham. Han føler, at jeg ligeså meget er der for ham, som han er der for mig. Han synes, jeg gør hans liv bedre og at jeg gør ham glad. Så ingen af mine bekymringer har nogen betydning. De er ikke realiteten. Realiteten er, at min kæreste vil være sammen med mig, ikke kun på trods af mine udfordringer, men fordi han elsker mig, som jeg er.

Hvorfor jeg er ærlig

Jeg skriver, at jeg føler, at min kæreste og jeg skulle skjule så mange ting i vores forhold, men alligevel skriver jeg nu offentligt om det. Jeg ved, at alle kommer til at vide om de ting, jeg allerhelst vil holde hemmelige. Men jeg vælger alligevel at skrive om det, fordi jeg ved, at der også er andre piger, drenge, kvinder og mænd, der har de samme bekymringer som mig. Måske har de ikke nogen, der kan sige til dem, at de er helt vildt dejlige, som de er, og at de er elskværdige. Derfor vil jeg gerne sige det med det her blogindlæg.

0 Kommentar/e

Kommentar schreiben